Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
KOLONIALVARER.
Linser.
(Linsen, lentils, lentille).
Dette er frøet af linsen (ervum lens), som er let kjendelig paa den
flade, skivelignende, i randen skarpkantede form. Det har et gjennemsnit
af 7__8 mm og er af gul til brunrød farve, ofte ogsaa flekket. Den
dyrkes særlig i Böhmen, Mähren, Schlesien, Sachsen og i Orienten, hvor
den allerede fra de ældste tider har været anvendt som næringsmiddel.
Bønner.
(Bohnen, beans, féve).
Under dette navn kommer der i handelen frø af to forskjelhge
planteslegter, nemlig den egentlige bønne (phaseolus), som ei den
almindelige og buffbønnen (en vicia-art).
Fig. 23.
A stivelsekorn af erter, B af linser, C af bønner, 300 gange forstørret.
(Efter Hassac.)
Den almindelige bønne eller havebønnen (phaseolus vulgaris)
har langagtige, nyreformige, noget fladtrykte frø, der kan være af for-
skjellig farve, hvid, gul, brun, sort eller spraglet. I storhandelen fore-
kommer imidlertid kun varer af hvid og brun farve med tydelig „navle“
paa den indtrykkede side. Paa markedet forekommer der ogsaa bønner
af andre arter, som kugle- eller æg bøn ner, der er næsten runde og er
hvide eller gulagtige. Bønner dyrkes særlig i Mellem- og Nordf rankrige,
i Spanien, Holland, Ægypten og i det nordlige Tyskland. Bønner be-
nyttes ogsaa i umoden tilstand, idet bælgene skjæres op (snittebønnen.
‘ Buffbønnen (vicia faba) har rundagtige, kantede eller ægformige
frugter af 15—20 mm’s længde; de er glinsende, lys- til mørkebrune. Den
dyrkes væsentlig i Alpelandene og i Nordtyskland, desuden i Lilleasien og
Grækenland. . , .
Til bælgfrugterne regnes ogsaa lupiner (frø at torskjellige lupnnus-
arter); de dyrkes som foderplanter. I Japan og i Ostindien dyrkes