Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 39 sojabønner (soja hispid O), der benyttes som næringsmiddel. Dens frø er rundagtigt, brunt til sort. Ved gjæring faar man i Japan en eien- dommelig saus, som benyttes adskillig som krydderi. I Europa dyrkes den som foderplante, ligesom frøene af denne og forskjellige lupiner be- nyttes til fremstilling af forskjellige kaffesurrogater. Gode bælgfrugter skal, naar de bides igjennem, være seige, og bør ikke synke i vand. De maa endvidere ikke være farvet eller markstukne. Den cheniiske sammensætning viser, at alle bælgfrugter stemmer temmelig nøie overens. De indeholder: 23—24 % æghvid es tof fer, hvoraf størstedelen udgjøres af det meget nærende legumin, 50—54 °/o stivelse (og dekstrin) og omtr. 2 % fedt. Delte er en meget kraftig og alsidig nærende kost. Æghvidestofferne er imidlertid noget tyngere fordøielige end dyriske æghvidestoffer, som vi væsentlig faar i form af kjød. Paa grund af sin prisbillighed er de dog et fortrinligt folkenæringsmiddel, og spiller som militærproviant, som fængselskost o. s. v. en stor rolle. Som oftest koges de hele eller som erter i afskallet tilstand. Af erter laves der desuden ertemel, der oftere gjøres lettere fordøielig ved dampning. Erternel tjener særlig til fremstilling af suppe og kommer i dette øiemed i handelen i dertil specielt tilberedt form som suppe kage og ertepølse. Denne sidste bestaar af en blanding af ertemel, oksefedt, løg og kryd- derier, indpakkes i et hylse af pergamentpapir og anrettes som suppe. 3. Opbevaring af korn. Paa grund af den forholdsvis lave vandgehalt hører kornarterne til de mere holdbare næringsmidler. Ved omhyggelig opbevaring kan det let lykkes at bevare spireevnen i flere aar. Dog maa der da iagttages forskjellige anordninger, saa kornet opbevares tørt og med tilstrækkelig lufttilgang, da det ellers let mugner. En saadan opbevaring kan være af stor betydning for udjevning af daarlige og gode aar, hvorved pri- serne ogsaa reguleres. Den ældste opbevaringsmaade var i jordgruber („silos“ i Spanien), der var udmurede og omhyggelig beskyttet mod fug- tighed. I Ungarn havde man indrettet lignende gruber indvendig beklædt med straa. I vore dage har man specielle kornmagasiner (eleva- torer) med tilstrækkelig lufttilgang. Dog bør kornmassen jevnlig om- skuffes. Ofte lægger man ogsaa rør inde i kornhaugen for at skaffe luften let tilgang. I de seneste tider har man bygget særskilte korn- lagerhuse, der bestaar af talrige 15—40 m høie jernkasser, „silos“, hvis vægge gjerne er gjennemhullet for luftens skyld eller udstyret med særlig konstruerede luftningsindretninger. En heis (paternosteværk) hæver kornet op i øverste etage, hvor det saa ved transportsnekker ledes til de