Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 35 sad; denne brydes nemlig løs ved poleringen (fig. 19c). Undertiden ud- rives risen med lidt olje, saa den bliver glinsende. Ofte brækkes ogsaa den gule farve med lidt indigo, hvorved varen faar et hvidere, penere udseende. Det chemiske indhold viser, at risen er rig paa stivelse, men for- holdsvis fattig paa æghvidestoffer, fedt og aske. Sammensætningen er Æghvidestoffer 7 %, stivelse 75 %, fedt 0.5 % og aske 0.4 O/o. Den er let fordøielig og nærende, men nydt alene noget vel fattig paa æffhvide- stofter. De vigtigste handelssorter er: Amerikansk ris med lange, smale, hvide, gjennemskinnelige og haarde korn. Den gjælder for den bedste sort, særlig den kostbare Carolina ris fra staterne Carolina, Lousianna, Georgia o. s. v. Javar is med smaa, langagtige og gjennemskinnelige korn. Italiensk ris har middelstore, tætte og lidet gjennemskinnelige korn; efler oprindelsen harman: Ostiglia-, Veroneser-, Mailænder- ris o. s. v. Ostindisk ris fra For- og Bagindien. De almindeligste sorter i den europæiske handel er: Siam-, Birma- ogBengalris. Den sidste er en billig sort, der har langlige, smaa, mest gulagtige korn og er adskillig forurenset. Levantisk og ægyptisk ris (Aleksandrin er ri s) er oftest rødlig og indeholder ogsaa meget forurensninger. Efter kvaliteten pleier man i handelen at adskille ff. Tavleris (fineste tavleris), tavleris, middelris, kort ris og brudris. Hekto- litervegten spørges der ikke om, da de bedste kvaliteter ofte veier mindst. Ris anvendes væsentlig som næringsmiddel for mennesker, hvortil den særlig egner sig paa grund af sin velsmag og lette fordøie- lighed. Den bruges næsten altid hel (risengryn) og kun i smaa mængder som mel. I den sidste tid udvinder man endel stivelse af affaldsproduktet fra risafskalningen. I Asien laves der brændevin af ris og i Japan øl (risøl eller saké). Hirse. (Hirse, millet, millet). Under navnet hirse indbefatter man de smaa, af bruskagtige agner omgivne frugter af flere græsplanter. De vigtigste former er: tophirse, kolbehirse og negerhirse. Top hirsen eller eg te hirse (panicum miliaceum) dyrkes i to hoved- varieteter; flagrehirse, hvis top er udbredt til alle sider og klump- hirse, hvis top er samentrængt, nøsteformet. De afskallede frugter (fig. 20 2)) er rundagtige og ægformede, oventil noget tilspidsede, 2 3 mm lange. Agnerne er glatte og glinsende, hvide, gulagtige, røde eller graa. I han- delen forekommer ogsaa afskallet hirse som smaa, rundagtige lysegule