Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forord. Det er først for ca. 100 aar siden, at varekundskab som eget fag blev grundlagt af tyskeren Beckmann, der udgav en systematisk be- skrivelse af raastofferne for de vigtigste vareklasser. Varekundskaben blev senere udvidet til mere og mere ogsaa at gjælde færdige varer. Nu omfatter den omtrent alle stoffer, der er gjenstand for handel, hvad der ikke alene er tilfældet med de færdige varer, men ogsaa med alle slags raastoffer, raaprodukter, halvfabrikater og hjælpe- stoffer, mellem hvilke der ofte ikke er let at trække nogen skarp grænse. Dog behandler man ikke i de almindelige lærebøger i vare- kundskab gjenstande, der er sammenstillet ved sammenføjning af flere forskjellige og færdige stoffer. Saadanne varer kan jo variere i det uendelige som f. eks. en lampe. Dens enkelte bestanddele (som f. eks. metal, porcellæn, majolika, glas, væge, petroleum, maling, fernis o. s. v.) findes beskrevet hver paa sin plads. Varekundskaben — grundlaget for den praktiske varekjendskab inden de mangfoldige brancher — benytter som hjæpevidenskaber zoologi, mineralogi og botanik, hvor det gjælder varens oprindelse, meka- nik og ehe misk teknologi, hvor der redegjøres for varens tilblivelse — dens fabrikation —, og fysik og chemi, naar der spørges om varens undeisøgelse. Den mikroskopiske og cheniiske analyse yder her stoie tjenester, ikke mindst ved undersøgelse paa forfalskninger. Det tør i vore dage være helt overflødigt nærmere at begrunde nød- vendigheden af at studere varekundskab for handelsmanden. Efter den nye stiaffelov i Norge kan en handelsmand trods al redelighed alligevel