Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 51 Der er iagttaget tilsætning af „kunstjmel« (gibs) i en mængde af indtil 30 u/o og tungspat i en mængde af indtil 20 <>/o. Dette kan let kon- stateres, idet melet ved brænding giver en høi askegehalt, medens den normalt ikke overstiger 2 %. Et gammelt kunstgreb for at gjøre be- dærvet mel brugbart til bagning og for af almindeligt mel at faa tilsyne- ladende meget fine varer af stort volum er tilsætning af alun, svovl- sur lerjord eller kobbervitri ol. De giver brødet et hvidere udseende og gjør det mere porøst. Disse stoffer tillader saaledes anvendelsen af slet mel og en høiere vandgehalt i brødet; herved faar det en høiere vegt og ser nybagt ud i længere tid end ellers, uden at det samtidig er fug- tigt og klisteragtigt. Af kobbervitriol anvendes der kun ganske smaa mængder, da man ellers opnaar den modsatte virkning af den forønskede ?? r ne?Se med f°rdel tilsættes end 0.4 o/o kobbervitriol' Dette stof har imidlertid den ulempe, at det kan danne sort svovlkobber og således give produktet et stik i det graa. Derfor har man forsøgt at erstatte kobbervitriol med zinkvitriol, af den grund, at svovlzink om det dannes, intet besvær volder, da det er hvidt. Der er saaledes i’ mel fundet 3.1—3.5 <70 zmkoxyd. Zink og kobber kan ogsaa komme i mel °g brød paa andre maader, f. eks. ved opvarmning af bagerovnen med zinkhvidt-bestrøget, gammel ved eller med gamle jernbanesleepers der kan være impregnerede med kobbervitriol og klorzink. Hvad forbedring af melets farve angaar, saa anvendes en tilsætning af ultramarin for at ophæve det gule stik. Herhen hører ogsaa, at ved farvning af suppenudler bruger man undertiden den giftige pikrinsyre samt orlean. Om dette sidste farve- stof vides det, at man for at gjøre det fugtigt og saaledes tungt samt for at konservere den friske farve har tilsat — urin. Endvidere er det anbefalet at tilsætte salicylsyre i en mængde af 0.04 % for at faa brødet til at holde sig. Dette stof er i almindelighed forbudt i nærings- midler, da man ikke har fuldt kjendskab til, hvorledes det virker efter aars nydelse. Af de øvrige nævnte 'forfalskningsmidler er gibs, tung- spat, kulsur magnesia og zinkhvidt — særlig det sidste — sundheds- farlig Mel af erter, linser, mais og poteter er vistnok ikke sundheds- skadelige, men er beregnet paa at skuffe og rnaa betragtes som værdi- nedsættende. Anvendelse af alun og kobbervitriol er afgjort sundheds- skadelig, ligesaa farvning af suppenudler med pikrinsyre. Ved en chemisk- fysisk analyse lader forfalskninger af uorganisk art og pikrinsyre sig let og sikkert paavise. Paavisning af de forskjellige fremmede melsorter er vanskeligere og kan kun udføres ad mikroskopisk vei, hvor det særlig gjælder at undersøge stivelsekornenes form og størrelse, skalrester, haar O. S. V. Ved prøvning af mel i praksis gjælder det at bestemme farven i sammenligning med de almindelige børs-„typera. Ved befugtning træder en farveforskjel meget skarpt frem. Mel skal endvidere ikke være støv- fint, men meget finkornet, lugten maa være ren (ikke muggen), smagen ikke bitter eller kratsende. Fugtighedsgrader) bør ikke overstige