Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 53 I storbyer har man nu ofte større brødfabrik er, hvor haand- arbeidet for en stor del er erstattet af maskinarbejde, hvilket i hygienisk henseende ogsaa har mange fordele. Melet sigtes og blandes godt i egne maskiner. Derefter bearbeides melet og vand i deigmaskiner, hvor- ved en meget grundig gjennemarbeidelse kan finde sted. Efter at deigen har æst, formes den til kager o. s. v., ofte med egne delernaskiner. Før indbringelsen i bagerovnen befugtes deigen med vand, hvorved pro- duktet faar en pen, glinsende skorpe. De moderne maskinbagerovne har opfyringsrummet adskilt fra den egentlige bagerovn. Brød bliver imidlertid let „gammelt“, tørt og mindre velsmagende. For at faa et holdbarere produkt ristes bagverket, hvorved det bliver tørt og sprødt. Det beholder sin gode smag og er meget holdbart (skon- rokker, kavringer, skibsbrød o. s. v.). Fladbrød laves almindeligst af havremel ofte sammenblandet med bygmel. Lefse er usyret brød uden hævningsmiddel, hvor bagningen af- brydes, før brødet er haardt. Det udbredes paa en flad sten, omlægges to gange og bages saaledes færdig. De egentlige deigvarer: nudler, vermiceller og maccaroni fremstilles enten af meget klebenigt hvedemel eller ved tilsætning af kleber. Formning af deigen sker ved maskiner til stjerner (nudler) eller lange stænger (maccaroni), som tørres og indpakkes. Denne industri er særlig udviklet i Overitalien og Frankrig. Konditorivarer kan varieres i det uendelige. De har gjerne en større eller mindre tilsætning af sukker og kan være af meget forskjellig form. Bestræbelserne for at give disse varer en udpræget smag og et for øiet behageligt ydre har ført til anvendelsen af en række sundhedsskade- lige stoffer. En betydelig del konditorivarer har været lavet af gibs (i engelsk pebermynte er der fundet lige lil 20 pot.), tungspat, pibe- ler eller slet stivelsemel med tilsætning af zinkhvidt. Endvidere drives der adskillig misbrug med skadelige farver. Særlig udsatte var tidligere — og er tildels endnu — drops, is og sukrede frugter og deres forskjellige forsiringer for saadanne. Ofte farves frugtsafter og syltetøier med anilinfarver, som fuchsin, safranin etc. Disses sundheds- skadelighed er afgjort, hvis de er arsenikholdige, hvad de ofte er, og selv hvor de er rene, er det ikke bevist, at de er uskadelige. Rent for- kastelig er anvendelse af krom gult til gulfarvning af bonbons og krom- grønt til grønfarvning. I endnu høiere grad gjælder dette anvendelse af spanskgrønt, mønje og operment. Store misbrug gjøres der ogsaa med det blaasyreholdige bitter mandelvand — for ikke at tale om den kunstige bitter ni andelo Ije (nitrobenzol, essence de Mirbane), der er meget giftig. I forbindelse hermed staar ogsaa farvede konvolutter, farvet papir til indpakning af konditorivarer og uegte bladguld og bladsølv, der bruges