Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
KOLONIALVARER.
massen mod en fin sigt. Efter udvaskningen bortskaffes det meste vand
ved centrifugering. Den endnu fugtige stivelse med en vandgehalt af 25
å 40 °/o gaar i handelen under navn af „grüne Stärke“, medens en stor
del ogsaa tørres i egne tørrerum med varm luft. Stivelsekornene viser
under mikroskopet en eiendommelig lagformig, ekscentrisk anordning.
Kornenes gjennemsnitlige tversnit er 60—80 ft.
God potetesstivelse maa ikke indeholde over 18 % fugtighed og maa
være fri for mineralske indblandinger (f. eks. kridt, tungspat, gibs o. s. v.).
Saadanne indblandinger kan erkjendes paa en stor askegehalt. Med
andre stivelsesorter forfalskes den neppe, da del ikke vil lønne sig. Der-
imod benyttes potetesstivelse til forfalskning af kostbarere stivelse-
sorter. Som næringsmiddel anvendes stivelse i England og Frankrig.
Den bruges ogsaa til fremstilling af kunstig sag o. Ofte benyttes ogsaa
potetesmel som indblanding i pølser, forat de skal faa et tæt, fyldt
udseende. Dette er en forfalskning, der let lader sig paavise. Store
mængder potetesstivelse gaar til fremstilling af klister, da den ved
ophedning med vand til 60° danner en sterkt klebende masse. Hvis et
tøi dyppes i en slivelsevelling og derefter ophedes sterkt, saa vil stivelsen
tildels overgaa til dekstrin og danne et lidt hornagtigt overtræk, som vil
give føiet en betydelig stivhed og glans. Dette kaldes at „appretere“.
Herpaa beror potetesstivelsens store anvendelse i spinderier og væverier
til appretur af bomuldsgarn og bomuldstøier; ligeledes benyttes stivelse
til papir. En ikke liden del anvendes desuden til fabrikation af dekstrin
og druesukker.
Hvedestivelse fabrikeres af hvedekorn eller hvedemel. Fabrikationen
frenibyder ved denne og de andre stivelsesorter betydelig større vanske-
ligheder end de, der skal overvindes ved fremstilling af potetesstivelse.
Kornarterne indeholder nemlig, som allerede omtalt, betydelige mængder
kleber, der er indblandet meget intimt med stivelsekornene. Denne
kleber maa skaffes væk, da den vil gjøre stivelsen uholdbar. Den al-
mindeligste methode er her gjæri ngsmethoden. Den bestaar deri, at
man først opbløder kornet i vand og knuser det. Massen tilsættes saa
lidt lunkent vand fra en tidligere proces, hvorpaa der indtræder en egen
melkesyregjæring, og den dannede syre vil nu for størstedelen opløse
kleberen. Ved paafølgende udvaskning og delvis tørring i centrifuger
eller paa lerplader, faar man straalestivelse. De tilbageblevne skal-
rester danner et udmerket kreaturfoder.
Den anden methode bestaar i en udvaskning af stivelsekornene
af hvedemel; derpaa gjærer stivelsevellingen lidt og slemmes, hvorefter sti-
velsen tørres. Biproduktet er her kleber med lidt stivelse; dette benyttes
til forskjellige melspiser (nudler etc.).
De bedste, rene og hvide sorter hvedestivelse er den nævnte straale-
sti vel se og stangstivelse. De fineste sorter er ty 11 anglais sti-
velse. Ordinær hvedestivelse har lidt gulagtig farve og sælges i