Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
56 KOLONIALVARER. massen mod en fin sigt. Efter udvaskningen bortskaffes det meste vand ved centrifugering. Den endnu fugtige stivelse med en vandgehalt af 25 å 40 °/o gaar i handelen under navn af „grüne Stärke“, medens en stor del ogsaa tørres i egne tørrerum med varm luft. Stivelsekornene viser under mikroskopet en eiendommelig lagformig, ekscentrisk anordning. Kornenes gjennemsnitlige tversnit er 60—80 ft. God potetesstivelse maa ikke indeholde over 18 % fugtighed og maa være fri for mineralske indblandinger (f. eks. kridt, tungspat, gibs o. s. v.). Saadanne indblandinger kan erkjendes paa en stor askegehalt. Med andre stivelsesorter forfalskes den neppe, da del ikke vil lønne sig. Der- imod benyttes potetesstivelse til forfalskning af kostbarere stivelse- sorter. Som næringsmiddel anvendes stivelse i England og Frankrig. Den bruges ogsaa til fremstilling af kunstig sag o. Ofte benyttes ogsaa potetesmel som indblanding i pølser, forat de skal faa et tæt, fyldt udseende. Dette er en forfalskning, der let lader sig paavise. Store mængder potetesstivelse gaar til fremstilling af klister, da den ved ophedning med vand til 60° danner en sterkt klebende masse. Hvis et tøi dyppes i en slivelsevelling og derefter ophedes sterkt, saa vil stivelsen tildels overgaa til dekstrin og danne et lidt hornagtigt overtræk, som vil give føiet en betydelig stivhed og glans. Dette kaldes at „appretere“. Herpaa beror potetesstivelsens store anvendelse i spinderier og væverier til appretur af bomuldsgarn og bomuldstøier; ligeledes benyttes stivelse til papir. En ikke liden del anvendes desuden til fabrikation af dekstrin og druesukker. Hvedestivelse fabrikeres af hvedekorn eller hvedemel. Fabrikationen frenibyder ved denne og de andre stivelsesorter betydelig større vanske- ligheder end de, der skal overvindes ved fremstilling af potetesstivelse. Kornarterne indeholder nemlig, som allerede omtalt, betydelige mængder kleber, der er indblandet meget intimt med stivelsekornene. Denne kleber maa skaffes væk, da den vil gjøre stivelsen uholdbar. Den al- mindeligste methode er her gjæri ngsmethoden. Den bestaar deri, at man først opbløder kornet i vand og knuser det. Massen tilsættes saa lidt lunkent vand fra en tidligere proces, hvorpaa der indtræder en egen melkesyregjæring, og den dannede syre vil nu for størstedelen opløse kleberen. Ved paafølgende udvaskning og delvis tørring i centrifuger eller paa lerplader, faar man straalestivelse. De tilbageblevne skal- rester danner et udmerket kreaturfoder. Den anden methode bestaar i en udvaskning af stivelsekornene af hvedemel; derpaa gjærer stivelsevellingen lidt og slemmes, hvorefter sti- velsen tørres. Biproduktet er her kleber med lidt stivelse; dette benyttes til forskjellige melspiser (nudler etc.). De bedste, rene og hvide sorter hvedestivelse er den nævnte straale- sti vel se og stangstivelse. De fineste sorter er ty 11 anglais sti- velse. Ordinær hvedestivelse har lidt gulagtig farve og sælges i