Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 57 klumper eller i pulverform. Stivelsekornenes mikroskopiske bygning er omtalt pag. 42. Hvedestivelse forklistrer først ved 67° og giver tøier større stivhed end potetesstivelse, hvorfor den særlig benyttes til stivning („fransk strygeri“). Den saakaldte glansstivelse er tilsat med boraks, paraffin eller stearinsyre for at give det strøgne én forhøjet glans. I Tyskland fremstilles enkelte steder den saakaldte kjernestivelse af spelthvede. Risstivelse udvindes i store fabriker ofte af affald fra afskalningen. Paa grund af stivelsekornenes tætte lagring og faste forbindelse med kleberen er store maskinelle indredninger nødvendig. Raamaterialet opblødes i tynd natronlud (0.5—1 %) og males to gange. Den tynde vei- ling kommer saa paa bevægelige sigte, hvorefter det afrindende vand og stivelse gaar til klarebassiner, hvor stivelsen gjentagende vaskes med natronlud og tilsidst med rent vand. Massen slemmes, centrifugeres og tørres langsomt ved svag varme. Ofte blaanes den lidt, forat den gule farvetone kan borttages. Paa lignende maade som hvedestivelse danner den tørrede risstivelse skarpkantede klumper— saakaldt krystalstivelse. Den forekommer ogsaa i handelen i form af smaa tavler og som rismel (puder). Ris- stivelsen har altid svag alkalisk reaktion. Kornene har et gjennemsnit af 3 —10 g. Under mikroskopet viser de sig skarpkantede, mange- kantede ofte udtrukket til en spids. Kun sjelden findes der større klumper, hvoraf smaakornene fremkommer ved knusningen. Risstivelse viser den største stivningsevne, hvorfor den ogsaa benyttes til stivning af finere vask og til appretur paa finere tøisorter. Meget anvendes ogsaa som strøpulver, i medicinen og i kosmetiken. Arrow-root. Under dette navn har der i handelen i lang tid fore- kommet forskjellige stivelsesorter af tropiske planter, særlig af rodstokken af vestindisk pilerod (maranta arundinacea). Den faaes ved afskal- ling og sønderrivning af rodstokken med paafølgende slemning. Den bedste sort er den vestindiske arrowroot fra Bermudasøerne; den benyttes mest i medicinen. En anden sort er curcumastivelse (cur- cuma angustifolia), der i Forindien udvindes af rodstokken af curcuma- arter og benyttes meget som næringsmiddel. Maniok- eller cassavastivelse, der ofte kaldes brasiliansk arrowroot udvindes i Brasilien og andre tropiske lande, f. eks. Bag- indien, af den haandformig forgrenede, stivelserige rodstok af cassava- planten. Det bedste produkt kommer fra Rio og Bahia. Heraf frem- stiller man tildels i selve produktionslandene og dels i Europa den saa- kaldte tapioca eller brasiliansk sago, idet man presser fugtig stivelse til smaaklumper, som ophedes skarpt paa jernplader. Produktet er haarde, hvide og gennemskinnelige, noget kantede korn af 1—2 mrø’s tversnit. Stivelsekornene har et gjennemsnit af 12—20 g og er af eiendommelig,