Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 KOLONIALVARER, let kjendelig form. Tapioca benyttes til supper og som næringsmiddel for børn. Sago er ofte intet andet end afrundet tapioca, der gjerne sælges under navn af „perlesago“. Ægte sago eller palmesago udvindes af forskjellige palmers stivelse. Den danner haarde, noget gjennem- skinnelige korn af 1—4 mm’s gjennemsnit og svæller ud i varm suppe, melk o. s. v. til klæbrige klumper. Den største del kommer af Sagopalmen (metroxylon Rumphii}, som dyrkes paa Sumatra, Borneo og Ny-Guinea. Det er palmens marv, der benyttes, og der kan hos en 15-aarig palme være indtil 400 kg marv. Man fælder træerne, skraber ud marven og faar paa meget primitiv maade et urent sagomel. Dette benyttes af malaierne som næringsmiddelet eller det føres til Singapore for at bearbeides i store fabriker. Sago forekommer i flere sorter med forskjellige kornstørrelser. Den ren hvide, gjennemskinnelige er „perle- sago“. I Europa fremstiller man den langt billigere kunstige sago af po- tetestivelse. Den sælges ofte som ægte sago. Under mikroskopet er Fig saadan forfalskning let at erkjendejdet den ægte sagos stivelse, som fig. 38 viser, bestaar af et stort tydelig skiktet korn forsynet med 2 å 3 halvrunde, pukkelfor- mige udvekster. Ofte kan dog mange opsvulmede korn iagttages som følge af op- hedningen. „ Maisstivelse fabrikeres A uforandret stivelsekorn af sago (300 gange . gtor skala . Amerikas for. forstørret), z sammensat korn, t del af et korn, enede stater Qg desuden £ B opvællet korn. (Efter Hassac.) England, Ungarn og Frank- rig. Maiskornene opblødes i varmt vand og knuses. Skaldelene holdes igjen med sigte, medens den afløbne stivelsevelling tilsættes lidt natronlud eller svovlsyrling, forat kleberen kan opløses og dekomponeres. Denne sti- velsesort forekommer i handelen gjerne som hvidt pulver under forskjellige navne, som: mon da ni in, maizena o. s. v. Under mikroskopet viser kornene sig at være skarpkantede eller afrundede, mangekantede, ofte forsynede med en flerstraalet kjernespalte og af gjennemsnit 10 —25 p. Rugstivelse udvindes i Italien. Den ligner meget hvedestivelse. Tillæg: Dekstrin (leiokom) danner et hvidt eller gult pulver, som opløses i vand til en gummiagtig, klebende væske. Man adskiller den mør- kere røstdekstrin (røstgummi) og den hvide syredekstrin (syre- gummi). Raastoffet er gjerne den billige potetesstivelse. Den første sort fremstilles ved ophedning af stivelse i røstetromler ved ca. 220° C.