Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

62 KOLONIALVARER. bruges 20 å 30 kg. betragte som en sirlig drivhusplante, der kun var istand til at bestaa ved beskatningsbegunstigelser paa det hele samfunds bekostning. For tiden leverer Tyskland alene omtrent V4 af jordens samlede sukker- produktion. Denne raske udvikling har sin grund bl. a. i beskat- ningsmaaden: raastofbeskatning. Da et givet kvantum sukker forudsattes af et vist kvantum roer, gjaldt det for fabrikanterne stadig ved bedre udvalg af roesorter, ved forbedret gjødsling o. s. v. og ikke mindst ved forbedrede maskiner og methoder at udvinde om muligt lidt mere sukker af roerne, end ved beskatningen forudsat. Saaledes kan det forklares, at medens man i 1836 til 1 kg sukker behøvede 18 kg roer, kunde man i 1850 til fremstilling af samme sukkermængde nøie sig med 13.8 kg roer, i 1870 med bare 11.9 kg og i 1891 med 8.3 kg roer. I Tyskland findes der nu over 400 sukkerfabriker, heri ikke medregnet raffinerierne. De jordstrækninger, der her anvendes til dyrkning af roer med tilhørende fabriker og driftskapital representerer en værdi af over 1 milliard kroner. Den aarlige produktion i dette land beløber sig til en værdi af over V4 milliard kr. Sukker er derfor nu ikke længer bare nydelsesmiddel og luksusartikel som for 100 aar siden, men er bleven en første klasses nødvendighedsartikel, hvoraf der aarlig pr. hoved i den civiliserede verden Først vaskes roerne i egne vasketromler. Derefter skjæres de op i 4—6 mm brede, tyndestrimler, der udludes i specielle diffu- sionsbatterier med varmt vand. Den ud- vundne raasaft opvarmes saa med kalk- melk, hvorved en del af de organiske sub- stanser, der ikke er sukker, udskilles. Over- skud af kalk og den kalk, der kan være gaaet i chemisk forbindelse med en del sukker, udskilles derefter ved tilledning af kulsyre. Disse operationer gjenlages 2 å 3 gange, hvorefter tyndsaften filtreres fra i egne filterpresser og inddampes i luft- fortyndet rum (i „vacuum“) til tyksaft. Denne pleier man ofte at filtrere over benkul, forat den kan blive affarvet, hvorpaa den Runkelroe. endelige inddampning i vacuumpander finder sted. Herved faar man en sterk sukker- opløsning paa 85—87 %, som benævnes fyldmasse. Af denne masse, hvoraf sukkerkrystaller udskilles (raasukker, produkt I), fjernes mest mulig syrupen i centrifuger. Af denne syrup faaes ved videre ind- dampning produkt nr. II, og deraf igjen nr. III og IV, af hvilke nr. I er det reneste med 94—98 % sukker; de lavere numrnere har kun en gehalt af 87—96 %. Den sidste syrup benævnes melasse. Denne er uspiselig, men benyttes tildels som kvægfoder og dels til fabrikation af simpelt brændevin, melassesprit. En større del benyttes ogsaa til ud- vinding af sukker efter egne tildels ganske indviklede chemiske methoder. Fig. 39.