Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
64 KOLONIALVARER. vandklare opløsning inddampes i vacuumapparater til „raffinadefyld- masse“, der saa støbes enten i former som topsukker eller presses til plader eller stænger, der efterpaa ophugges ti! terninger. Topsukker danner kegler, som indpakkes i tykt, farvet papir og indsnøres i kraftig hyssing. Vegten er fra 8—12 kg, enkelte smaa topper til eksport kun 2—5 kg. Indholdet af rent sukker er 99.7—99.8 °/o. Tidligere plejede man ofte at brække det svagt gule skjær, som mindre vel raffineret sukker kunde faa, med ultramarin. Dette ansees nu gjerne som overflødigt, da man ved udsugning af sukkertoppen og vaskning med en ren sukkeropløsning omtrent fuldstændig fjerner de smaa mængder af syrup, der er aarsag til det gulagtige skjær. Demarara er sylte- sukker i smaakrystaller. Candissukker er store sammenvoksede krystaller, enten farve- løse eller gulagtige. Ofte kan de være kunstig farvede. Det fabrikeres ved at lade en koncentreret sukkeropløsning udkrystallisere paa tynde stave eller paa nedhængte snore. Det hvide candissukker holder 99.5 %; det gule farves ofte med brændt sukker eller kan være fabrikeret af gulagtigt raasukker. Puddersukker eller farin er en sekunda vare fra raffinerierne ligesom meget af det i handelen gaaende melis (strøsukker). Raffineret sukker kvalificeres efter visse paa vare- eller sukker- børserne bestemte typer. Chemiske analyser bilægges ofte. Druesukker eller stivelsesukker. (Stärkezucker, glucose). Denne sukkerart, der findes i druer og mange søde frugter, frem- stilles fabrikmæssig af stivelse (potetesstivelse). Denne udrøres med vand til en veiling og tilsættes fortyndet svovlsyre eller saltsyre. Ved længere tids kogning med 100° eller ved ganske kort kogning i høitrykskjedler (autoclaver) bliver stivelsen herved inverteret til druesukker, idet der først dannes dekstrin. Forsukringens gang kan kontrolleres med en tynd jodopløsning. Den saaledes erholdte tynde sukkeropløsning neutrali- seres med slemniet kridt, hvorefter den filtreres gjennem filtrerpresser og over benkul og ’ ’ ' j inddampes i vacuum. Efter syremængden, koge- tiden og trykket danner der sig mere eller mindre sukker og deks- trin. Et dekstrinfattigt produkt stivner ved afkjøling til en fast masse. Er der meget dekstrin i den kogte masse, holder opløsningen sig som en tyk syrup, der dels kan være farveløs, dels gulagtig (glycose). Drue- sukker er ikke saa sødt som rørsukker og reducerer Fehlings væske allerede i kulden efter nogen tids forløb og ved kogning straks. Det har adskillig anvendelse dels til vinforbedring, til søde frugtsafter