Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

66 KOLONIALVARER. for uskyldig. Imidlertid lader det sig gjøre uden ultramarin at faa et hvidt sukker, og det er utivlsomt, at ultramarin ikke tør ansees som helt uskadeligt, da det let med mavesaftens saltsyre kan give anledning til dannelse af det giftige svovlvandstof. Dette stof er med sikkerhed kon- stateret efter nydelsen af ultramarin. Hvorvidt imidlertid de smaa mængder, hvorom der kan være tale i sukker, skal kunne øve nogen virkning, tør vel ansees for lidet sandsynligt. En saadan tilsætning er derfor heller ikke forbudt. Den almindeligste feil ved sukker er, at det er mindre vel raffineret. Her er der forsk] el paa sukker af sukkerrøret og af runkelroer, idet runkelrosaften er meget urenere end saften af sukkerrøret. Idet sukkeret skilles ud, bliver den tilbageværende syrup (melassen) af forskjellig be- skaffenhed. Melassen af sukkerrøret er uden videre rensning spiselig (kolonialsyrup). Melassen af runkelroerne er paa grund af en hel del op- løste æghvidestofter og salte af en saa ubehagelig smag, at den ikke bør og neppe kan nydes. Det vil nu let indsees, at mindre vel renset kolo- nialsukker (af sukkerrøret) paa langt nær ikke bliver saa urent som mindre vel raffineret runkelrosukker. Imidlertid kan man i almindelighed gaa ud fra, at rafflnade, enten det skriver sig fra runkelroer eller fra sukker- røret, er et meget rent produkt, hvis renhed nærmer sig absolut og neppe overgaaes af noget andet teknisk produkt fra storindustrien. Ander- ledes stiller derimod sagen sig, hvor der spørges om sekundavarer som strøsukker, melis, puddersukker (farin) o. s. v. Undertiden finder man, at ringere kvaliteter af sukker opblandes med det billigere faste stivelsesukker. Meget almindeligt er det, at det produkt, der gaar under navn af syrup, kolonialsyrup o. s. v., kun indeholder stivelsesukkersyrup. Om dettes sundhedsskadelighed har der været ført megen diskussion. Den alminde- lige mening er nu, at urent stivelsesukker, fremstillet ved arsenholdig svovlsyre, er absolut sundhedsskadelig. Er svovlsyren arsenfri, vil dog i tilfælder, hvor forsukringen er særlig ufuldkommen, og produktet som følge heraf indeholder større mængder mellemprodukter mellem stivelse og druesukker, denne vare kunne have sine betænkeligheder, da virkningen af disse tildels ukjendte stoffer endnu ikke helt er fastslaaet. Et arsen- frit stivelsesukker, der er fremstillet efter de bedste og nyeste methoder med en høi gehalt af dekstrose, maa derimod ansees som ubetinget be- tryggende. Dettes pris er imidlertid saa høi, at det ikke altid lønner sig at benytte det som forfalskningsmiddel. Hertil bruges hovedsagelig det mindre rene produkt, og bortseet fra sundhedsskadeligheden maa dette ansees som bedrageri, naar ikke publikum udtrykkelig gjøres opmerksom paa, at sukkeret er opblandet med stivelsesukker. I de sidste aar har saccharin spillet en betydelig rolle. Dets virkning paa organismen har særlig i Frankrig været gjenstand for ind- gaaende studier. Resultatet kan vel siges at være, at de aller fleste anser det for uskadeligt. Flere af de første videnskabsmænd har, støttet til lange rækker eksperimenter, med bestemthed hævdet dets uskadelighed. Enkelte har igjen enten paastaaet det modsatte eller indtaget en mere for- sigtig position, idet de mener, at et stof, der viser udprægede antiseptiske egenskaber, muligens ogsaa efter aarelang nydelse kan virke gjæringshem- mende resp. fordøielseshemmende i organismen. Er dets uskadelighed slaaet fast, vil saccharin let kunne faa en overordentlig stor betydning som konkurrent ligeoverfor sukker — og det er meget naturligt, at mange