Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
67
i sukkerfabrikerne interesserede med ængstelse saa det nye stof vinde
indpas, et stof, der kunde tænkes at ville ødelægge de mange millioner,
der er nedlagt i sukkerfabriker. Det spiller her ingen rolle, at saccha-
rinet ingen næringsværdi har. Det er at betragte som et krydderi. Ingen
vil vel tillægge det nogen betydning, om f. eks. peber har næringsværdi
eller ikke. Dette gjælder naturligvis endnu mere her, hvor stoffet efter
de nyeste forbedringer har en sødme 500 gange større end almindeligt
sukkers. Næringsværdi kan skaffes paa anden og billigere maade, f. eks.
gjennem stivelse. Man har fundet stoffer, der udgives for sukker, men
ikke indeholder spor sukker, men bestaar af stivelse, potetesmel eller
stivelsesukker — tilsat saccharin i en mængde af 0.2 %, hvorved det
mindre søde stivelsesukker faar en sødme svarende til rørsukkers. Nærings-
værdien kan være lige høi og sødmen lige stor — efter behag meget
større end hos sukker. Fraseet sundhedsskadelighed maa man forlange,
at publikum faar vide, hvad det kjøber; hvis ikke, maa saadant sukker
ansees som forfalsket. Imidlertid er fabrikation og salg af saccharin i
flere lande forbudt.
Samtlige forurensmnger, opblandinger eller forfalskninger af sukker
og syrup lader sig bestemt paavise — om end med nogen vanskelighed
for syrups og honnings vedkommende, naar disse er forfalskede med
stivelsesyrup.
Norge indførte i 1902 for omtr. 9 mill. kr. i sukker og syrup.
Tillæg: Honning.
(Honig, honey, miel).
Denne søde, syrupsagtige væske samler honningbien (apis melli fera)
af blomsternes sukkerholdige saft (nektar), der videre bearbeides i
en egen formave, hvorefter den afgives gjennem munden og lagres i
bikubernes vokskager. Der findes forskjellige bisorter, hvoraf den itali-
enske med gule ringe paa bagkroppen er den mest afholdte. For at
faa honningen udtages vokskagerne og lægges paa et varmt sted. Den
honning, der saa flyder ud af sig selv, er den bedste og kaldes jomfru-
honning. Den øvrige honning, der faaes ved udpresning eller centri-
fugering (udslyngning) er den almindelige honning, som er mørkere
farvet, noget grumset og af mindre fin smag. Honningens kvalitet, dens
lugt og smag er afhængig af aarstiden og de blomster, bierne besøger.
Specielle honningplanter er: kløver, lind, boghvede, forskjellige læbe-
blomstrede, lyng o. s. v. Meget skattet er li nd honning, medens lyng-
honning er en simplere sort, der er meget tyk og seig, saa den ikke
kan slynges, men maa udsmeltes. Honning indeholder druesukker (ca.
80 %) og frugtsukker, lidt rørsukker og vand (ca. 16 %), desuden lidt
voks, farvestoffer og specielle aromatiske stoffer samt endel ukjendte
syrer. Der drives betydelig biavl i Tyskland, Ungarn, Polen, Krim,
Spanien, Frankrig og senest i Amerika (Havanna, Valparaiso o. s. v.).
God honning er af lys farve og har en specifik vegt 1.41—1.44; den har
ren, sød smag og behagelig aroma. Ved henstand udskilles i ren hon-