Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
KOLONIALVARER.
ning ofte krystaller af druesukker, saa honningen bliver stiv og hvid.
Ved forsigtig opvarmning i vand bliver den atter flydende.
Forfalsket honning træffes ofte. Mest benyttes hertil druesukker-
syrup. Da det i handelen forekommende, almindelige druesukker inde-
holder lidt gibs (svovlsur kalk) eller klorkalcium, kan saadau tilsætning
let paavises ved tilsætning af lidt klorbarium, der giver bundfald med svovl-
sure salte eller ved sølvnitrat, der giver bundfald med klorider.
Stivelse tilblandes undertiden og kan paavises ved den blaa farve,
som en liden tilsætning af jod giver. Honning benyttes meget til hon-
ningkage og giver ved gjæring mjød. De vigtigste hovedsorter er:
østerrigsk honning fra alpelandene og den tyske honning fra de
nordtyske hedestrækninger; en udmerket sort er den franske (fra
Narbonne) og den italienske, specielt romersk honning. Bekjendt
er ogsaa den spanske (Valencia) og Havannahonningen fra Vest-
indien. Forsendelsen sker i fade af indtil 400 fø’s vegt.
11. Spiselige frugter og frø af forskjellig
afstamning.
De kjødrige frugter hos mange af vore frugttræer indeholder i saften
bl. a. sukkerarter opløst i ikke ubetydelige mængder. De har derfor be-
tydelig næringsværdi, foruden at de ved en behagelig, gjerne lidt syrlig
smag er at betragte som nydelsesmidler. Mange frø har paa grund af
sin fedt- eller stivelsegehalt lignende anvendelse og er gjerne særdeles
holdbare, medens frugt paa grund af sin høie vandgehalt har meget let
for at bedærves.
Vore europæiske frugter kan inddeles i: kjern e frugt er (æbler og
pærer), stenf rugt er (plomrner, kirsebær, nioreller, ferskener, aprikoser)
og bær frugter (vindruer, bringebær, bjørnebær, jordbær, stikkelsbær,
ribs, tyttebær og blaabær). De frugter, der fortrinsvis kommer fra syd-
ligere og varme lande, benævnes i sin almindelighed sydfrugter (jo-
hannesbrød, oliven, citroner, apelsiner, rosiner og korinther, dadler, figener,
valnødder, kastanier, mandler o. s. v.). Hertil kommer af spiselige
frugter en tredie gruppe, nemlig de meget nærende spiselige soparter.
Konservering af frugt forelages paa mange maader. Det almin-
deligste er at nedlægge frugten i en koncentreret sukkeropløsning og
ophede denne i lufttætte glaskar. En anden rnaade er at tørre den op-
skaarne frugt i egne tørreapparater. Størst mængde frugtkonserver frem-
stilles i Amerika (Kalifornien).
Æbler (Apfel, apple, pomme) (pyrus malus) er hos os vildtvoksende.
De dyrkes i en mængde varieteter især i England, Frankrig og Dan-
mark. Der skal være over 1000 forskjellige varieteter. I Tyskland