Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
68 KOLONIALVARER. ning ofte krystaller af druesukker, saa honningen bliver stiv og hvid. Ved forsigtig opvarmning i vand bliver den atter flydende. Forfalsket honning træffes ofte. Mest benyttes hertil druesukker- syrup. Da det i handelen forekommende, almindelige druesukker inde- holder lidt gibs (svovlsur kalk) eller klorkalcium, kan saadau tilsætning let paavises ved tilsætning af lidt klorbarium, der giver bundfald med svovl- sure salte eller ved sølvnitrat, der giver bundfald med klorider. Stivelse tilblandes undertiden og kan paavises ved den blaa farve, som en liden tilsætning af jod giver. Honning benyttes meget til hon- ningkage og giver ved gjæring mjød. De vigtigste hovedsorter er: østerrigsk honning fra alpelandene og den tyske honning fra de nordtyske hedestrækninger; en udmerket sort er den franske (fra Narbonne) og den italienske, specielt romersk honning. Bekjendt er ogsaa den spanske (Valencia) og Havannahonningen fra Vest- indien. Forsendelsen sker i fade af indtil 400 fø’s vegt. 11. Spiselige frugter og frø af forskjellig afstamning. De kjødrige frugter hos mange af vore frugttræer indeholder i saften bl. a. sukkerarter opløst i ikke ubetydelige mængder. De har derfor be- tydelig næringsværdi, foruden at de ved en behagelig, gjerne lidt syrlig smag er at betragte som nydelsesmidler. Mange frø har paa grund af sin fedt- eller stivelsegehalt lignende anvendelse og er gjerne særdeles holdbare, medens frugt paa grund af sin høie vandgehalt har meget let for at bedærves. Vore europæiske frugter kan inddeles i: kjern e frugt er (æbler og pærer), stenf rugt er (plomrner, kirsebær, nioreller, ferskener, aprikoser) og bær frugter (vindruer, bringebær, bjørnebær, jordbær, stikkelsbær, ribs, tyttebær og blaabær). De frugter, der fortrinsvis kommer fra syd- ligere og varme lande, benævnes i sin almindelighed sydfrugter (jo- hannesbrød, oliven, citroner, apelsiner, rosiner og korinther, dadler, figener, valnødder, kastanier, mandler o. s. v.). Hertil kommer af spiselige frugter en tredie gruppe, nemlig de meget nærende spiselige soparter. Konservering af frugt forelages paa mange maader. Det almin- deligste er at nedlægge frugten i en koncentreret sukkeropløsning og ophede denne i lufttætte glaskar. En anden rnaade er at tørre den op- skaarne frugt i egne tørreapparater. Størst mængde frugtkonserver frem- stilles i Amerika (Kalifornien). Æbler (Apfel, apple, pomme) (pyrus malus) er hos os vildtvoksende. De dyrkes i en mængde varieteter især i England, Frankrig og Dan- mark. Der skal være over 1000 forskjellige varieteter. I Tyskland