Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
69
deler man dem i 7 klasser. I frisk syltet eller tørret tilstand er de en
vigtig Handelsartikel, bruges til madvarer og til fabrikation af cider
(æblevin). Bekjendte sorter er: Akerø-æble, Aleksander-, Astra-
khan-, hvid og rød, gravensten-, glasæble etc. etc.
Pærer (Birne, pear, poire) (pyrus communis) vokser ogsaa hos os, men
er almindeligst i det midtre og sydlige Europa og egnene omkring Kau-
kasus. Frugten anvendes saavel frisk som tørret og sukret; den benyttes
ogsaa til frugtvin. Der skal findes over 700 varieteter af pære. Be-
kjendte sorter er: Arnanlis, Bergamotte rouge, graapære, keiser-
indepære, grev Moltke o. s. v.
Piomnier (Pflaume, plum, prune) (prunus domestica) er de saftige, glatte,
blaaliggule eller gulgrønne frugter af plommetræet, der ogsaa dyrkes i
en hel del varieteter: reine claude, mirabel, aprikosplomme,
ægplomme, svedskeplom me, Jefferson, jomfruplomme etc.
Tørrede plommer er svedsker.
Kirsebær (Kirsche, cherry, cerise) Og moreller (Morelle, morel, griotte)
er ogsaa af slægten prunus; de har været dyrket siden de ældste tider.
De søde kirsebær kaldes moreller. Disse bær nydes saavel i frisk tilstand
som tørrede og syltede. Deraf fabrikeres ogsaa kirsebærsaft, kirsebær-
brændevin, kirsebærliqueur o. s. v. Bekjendte sorter er: bruskkirse-
bær, Biitners sorte, hjertekirsebær, Dönnisens gule kjødmorel,
Elton, O s the i mer o. s. v.
Ferskener (Pfirsich, peach, péche) er frugterne af ferskentræet, ogsaa
en pmw-art, der ligner meget mandeltræet. Frugten er en stor,
næsten kuglerund stenfrugt, som har et saftigt, udvendig fløielshaaret
og grønligt kjød. En fure gaar fra toppen af frugten til den modsatte
pol, hvor stilken er fæstet. Stenen er tyk, uregelmæssig furet; den løsner
sig ikke fra frugtkjødet og indeholder et bittert smagende frø. I alminde-
lighed er frugten haaret, men der kan ogsaa paa samme træ sidde
glatte frugter (nektariner). Paa enkelte steder i Norge kan den blive
moden. Frugterne er meget velsmagende; af kjernerne laves liqueur.
Syltede ferskener eksporteres i stor skala fra Nordamerika.
Aprikoser (Aprikose, apricot, abricot) (armeniaca vulgaris) er næsten
kuglerunde stenfrugter med en fure paalangs. Overhuden er dunhaaret,
orangefarvet og paa den mod solen vendte side rødlig. Kjødet er gult
og velsmagende. Stenen er ægformet og tilspidset i den øvre ende,
hvælvet med jevn overflade og har behagelig smag, der minder om
mandler. Kjødet bliver nydt i saavel raa som syltet tilstand. Tørrede
og pressede danner de en vigtig Handelsartikel. Den trives hos os kun
i drivhus eller ved en mur eller væg mod syd. Af stenen kan man
ved forkulling faa en slags tusch.
Vindruer (Weintrauben, grape, raisin) er frugterne af vitis vinifera,
som er en klatrende busk med ujevn stamme, store rundagtig-hjerte-
formede, femlappede, grovt sagtakkede blade, ovenfor hvilke de grenede