Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
<1 )
Petro siner er en
og nedlagt i lerpotter.
Fig. 41.
Ananas. (Efter Wettstein.)
72 KOLONIALVARER.
merket søde og uden kjerne; de sendes i æsker af 5—10 kg og i kasser
af ISVa kg. Sorte rosiner og muscateller kommer fra Yerli,
Cesme og Samos. Spanske rosiner (v. alpiand} er lange, blaa eller
gule i hele klaser og af meget fin smag.
egen udsøgt art, der er udvasket med askelud
Korinther, vinbær, smaarosiner o. s. v.
kommer fra Morea og de græske øer Cepha-
lonia, Zante o. s. v. i fade af 100—150 kg eller
i sække af 50 kg.
Ananas (Ananas pine-aple, ananas) er den friske
eller nedlagte, kjødrige frugt af ananasplanten
(ananassa sativd). Den bliver 1—4 kg tung og
er paa overfladen forsynet med grove vorter, er
guldgul, indvendig hvid, meget saftig og af fin
smag (15 % sukker). Denne værdifulde plante
dyrkes i det fri i Vestindien (Bahamaøerne), i
Californien, paa de malayiske øer og i
Sydafrika. I Europa dyrkes den i drivhus.
Frugterne konserveres særlig i New York, San
Fransisco og Singapore.
Mandler (Mandeln, almonds, amandes). Dette
er frøkjernerne af mandeltræet {amygdalus com-
munis L.) og er en af de sydfrugter, der nydes
i størst mængde. De kommer fra Spanien, Ita-
lien (Bari, Sicilien), Sydfrankrig og Nordafrika (Mogador). De er spids
ægformede, noget fladtrykte og har en brun, ru frøhylse. De indeholder
50—56 % fed olje. Krakmandler kalder man en sød varietet, der er
forsynet med et tyndt og let sønderdelbart
skal. Almindelig i handelen er søde mandler
fra Valence og Malaga. Efter disse i
godhed kommer de sicilianske, puglie-
siske, provencalske og portugisiske.
Ambrosiamandler er store, lange og
tykke og adskiller sig herved fra de almin-
delige italienske kommunmandler.
Bitre mandler er noget mindre end
de søde, har en udpræget bitter smag og
giver knust med vand en hvid emulsion, som
lugter af bittermandelolje. Dette skriver sig
fra glycosidet amygdalin (2—3%), der ved
gjæring spaltes i bittermandelolje, blaasyre
og druesukker.
Gode mandler maa være hele, tynd-
skallede, ganske hvide (oftest svovlet) og søde.
Gammel vare er gulagtig i broddet og harsk.
Fig. 42.
A dadel opskaaret (nat. st.),
f frugtkjød, s frø; B frøet i
længdesnit; K kimen.
(Efter Wettstein.)