Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
Egte kastanie i irugt-
bægeret.
73
Dadler (Dattel, date, dattes) er de modne bærfrugter af daddelpal-
men (phoenix dactyliferd)- den vokser i hele Nordafrika og kommer paa
markedet i tørret tilstand, pakket i æsker eller kasser. Paa hunplanterne,
(planten er tvebo), staar der mere end hundrede frugter sammen til en
frugtstand. Daddelpalmen bliver indtil 20 m høi og giver en mængde
frugt, lige indtil den bliver 100 aar gammel. Dadlerne er valserunde,
gulagtige til rødbrune, af størrelse som plornmer. Frugten er velsmagende,
og midtskiktet meget sukkerrigt. Den indeholder et valseformet, horn-
agtigt frø. I frisk tilstand danner de et værdifuldt næringsmiddel særlig
for Nordafrikas og Arabiens befolkning. I handelen kommer den
delvis tørret. Man adskiller de store, brunrøde Aleksandriner og
de lyse berberiske dadler fra Tunis; de bedste sorter er „kongedad-
ler“. God vare skal være glinsende og fyldig og maa opbevares be-
skyttet mod lufttræk og fugtighed. Dadler benyttes ogsaa til fabrikation
af daddeldeig, til brændevin og edikke.
Figener (Feigen, figs, Agues) er de efter modningen tørrede sten-
frugter af det ca. 5 m høie figentræ (ficus carica L.), hvis hjemland
er det sydlige Europa og Asien, men dyrkes i Italien, Sydfrankrig,
Spanien og Grækenland. Den modne frugt er frugtbunden med de
talrige indesluttede, sinaa, énfrøede stenfrugter. Figenens kvalitet be-
dømmes efter friskheden, størrelsen, smagen, blødheden og farven. De
indeholder 50—70 % druesukker, som bl. a. danner det hvide belæg,
hvilket forøvrigt ofte er frembragt med mel for holdbarhedens skyld.
De fortrinligste sorter er: s myr nafigener, som er store, runde og gule.
De kommer i handelen fladtrykt i kasser og runde æsker, bedækket med
laurbærblade. Den græske figen, fraccazani og kransfigen er op-
hængte paa sivblade, som efterpaa er sammenknyttet. De kommer
fra Kalamatta paa Morea. Bekjendte er ogsaa: calabresiske
figener, der gjerne forsendes i kurve, Marseiller- eller Provence-
ligen er, der er meget søde, og de spanske figener fra Malaga, der
har seig, tyk hud. Ogsaa paa de kanariske
merket sort. Figener er ikke meget holdbare og
kan neppe opbevares over et aar. De bliver
let angrebet af mid.
Figenost er en presset blanding af figener,
mandler, hasselnødder, pistacier og krydderier.
Den fremstilles i betydelige mængder i Spanien
og Portugal. Paradis figen er er frugterne af
pisangen eller bananen (musa paradisiaca L.),
som er 3-kantede 30 cm lange, gule, agurklignende
frugter, der har stor anvendelse, da de i umoden
tilstand er meget meliige. Tørrede benyttes de
meget som skibsproviant i de tropiske lande.
øer dyrkes der en ud-
Fig. 43,