Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
KOLONIALVARER. Egte kastanie i irugt- bægeret. 73 Dadler (Dattel, date, dattes) er de modne bærfrugter af daddelpal- men (phoenix dactyliferd)- den vokser i hele Nordafrika og kommer paa markedet i tørret tilstand, pakket i æsker eller kasser. Paa hunplanterne, (planten er tvebo), staar der mere end hundrede frugter sammen til en frugtstand. Daddelpalmen bliver indtil 20 m høi og giver en mængde frugt, lige indtil den bliver 100 aar gammel. Dadlerne er valserunde, gulagtige til rødbrune, af størrelse som plornmer. Frugten er velsmagende, og midtskiktet meget sukkerrigt. Den indeholder et valseformet, horn- agtigt frø. I frisk tilstand danner de et værdifuldt næringsmiddel særlig for Nordafrikas og Arabiens befolkning. I handelen kommer den delvis tørret. Man adskiller de store, brunrøde Aleksandriner og de lyse berberiske dadler fra Tunis; de bedste sorter er „kongedad- ler“. God vare skal være glinsende og fyldig og maa opbevares be- skyttet mod lufttræk og fugtighed. Dadler benyttes ogsaa til fabrikation af daddeldeig, til brændevin og edikke. Figener (Feigen, figs, Agues) er de efter modningen tørrede sten- frugter af det ca. 5 m høie figentræ (ficus carica L.), hvis hjemland er det sydlige Europa og Asien, men dyrkes i Italien, Sydfrankrig, Spanien og Grækenland. Den modne frugt er frugtbunden med de talrige indesluttede, sinaa, énfrøede stenfrugter. Figenens kvalitet be- dømmes efter friskheden, størrelsen, smagen, blødheden og farven. De indeholder 50—70 % druesukker, som bl. a. danner det hvide belæg, hvilket forøvrigt ofte er frembragt med mel for holdbarhedens skyld. De fortrinligste sorter er: s myr nafigener, som er store, runde og gule. De kommer i handelen fladtrykt i kasser og runde æsker, bedækket med laurbærblade. Den græske figen, fraccazani og kransfigen er op- hængte paa sivblade, som efterpaa er sammenknyttet. De kommer fra Kalamatta paa Morea. Bekjendte er ogsaa: calabresiske figener, der gjerne forsendes i kurve, Marseiller- eller Provence- ligen er, der er meget søde, og de spanske figener fra Malaga, der har seig, tyk hud. Ogsaa paa de kanariske merket sort. Figener er ikke meget holdbare og kan neppe opbevares over et aar. De bliver let angrebet af mid. Figenost er en presset blanding af figener, mandler, hasselnødder, pistacier og krydderier. Den fremstilles i betydelige mængder i Spanien og Portugal. Paradis figen er er frugterne af pisangen eller bananen (musa paradisiaca L.), som er 3-kantede 30 cm lange, gule, agurklignende frugter, der har stor anvendelse, da de i umoden tilstand er meget meliige. Tørrede benyttes de meget som skibsproviant i de tropiske lande. øer dyrkes der en ud- Fig. 43,