Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
74 KOLONIALVARER. Indiansk figen er frugten af en kaktusart {cactus opuntiaL.), har egentlig hjemme i Amerika, men dyrkes mange steder. Kastanier eller maroner (Kastanien, chestnust, matrons) er den modne frugt af edelkastanien (castanea vesed), som i det sydlige Europa danner hele skove. Paa grund af den store sti velsegehalt (38 %) er de et værdifuldt næringsmiddel. Gode kastanier er 3—4 cm lange, bredt ægformede med kort spids omgivet af et brunt, læderagtigt skal. De bedste og største sorter kaldes maroner, de øvrige kastanier. Valnødder (Wallnuss, walnuts, noix) er stenkjernen af valnødtræet I juglans regia), hvis ejendommelig formede frø udmerker sig ved en høi fedtgehalt (62 %). Handelsvaren stammer væsentlig fra Mähren, de fineste sorter fra Sydfrankrig og Italien. Skallet bestaar af to lige halvdele, der er forenet med en tydelig søm og indeslutter i en tynd hinde frø- kjernen, der er meget velsmagende. De største kaldes hestenødder. Hasselnødder (Hasselnuss, hazelnuts, noisettes) er de vel kjendte frugter af den saavel vildtvoksende som dyrkede hassel {corylus avel- land). De kommer særlig fra Toulon, Italien og Spanien. Kjernen er velsmagende og oljerig (66 % fedt). Paranødder (Paranuss, Brazil nuts, noix d’Amerique) er de skarpe, tre- kantede, noget hvælvede, graabrune frø af den brasilianske bertholletia excelsa, som indeholder en kjerne, der i smagen minder om nødder. Johannesbrød (Johannesbrot, St. John’s bread, caroube) er frugterne af Johannesbrødtræet (ceratonia siliqua) tilhørende de ærteblomstrede. cm lang og 3—4 cm bred, flad bælgfrugt, der modningen. Den er brun af farve og har en hvilken der findes et sukkerholdigt, slimet kjød, ligger. Dette træ stammer fra Orienten, men ogsaa i Sydeuropa. Frugterne anvendes af de tarveligere klasser som næringsmiddel, til kvæg- foder og til fremstilling af brændevin. Den frugt, der skal sendes i handelen, plukkes før modnin- gen og tørres i solen, indtil den bliver fuldstæn- dig moden og tør. Jordnødder (Erdnuss, earth-nuts, terre-noix) (i Wien »Aschanti «nødder) kaldes de kokonfor- mede, med netformige tegninger forsynede frugter af jordnødplanten (arachis hypogaea). De indeholder i det indre gjerne to brune frø af mandelagtig smag. De har ogsaa betydning paa grund af sin oljerigdom. Frugten er en 10—12 ikke springer op ved læderagtig hud, under hvori de rødbrune frø dyrkes nu almindelig Fig. 44. Jordnød. Pistacienødder (Pistacien, pistachio-nuts, pi- a hylse, b frø, c gjennem- stäche) eller grønne mandler er frøerne aE den skaaret paa tvers. ægte pistacie. Frugten er en enfrøet stenfrugt, (Efter Hassac.) ^j0(j (janner ganske tyndt lag over det