Tekniske Meddelelser

Ill lod Vanddeleoe i Melet fordampe, og da Mølleren skulde svare Melet efter Vægt til Bageren, blev det ham, der maatte betale for, at han afleverede det i en væsentlig forbedret Tilstand. De herskende Lovbestemmelser angaaende Møllernes og Bagernes indbyrdes Forhold samt angaaende Mølleriet i og for sig lagde store, for ikke at sige uovervindelige Vanskeligheder i Veien for Indførelsen af enhver Forbedring. Winstrup var imidlertid ikke fornøiet med en Vejrmølle, han vilde have en Dampmølle, og begyndte uden videre al bygge en Dampmaskine, men Da- tidens Lovgivning tillod ham ikke saaledes — mir nichts dir nichts — at benytte en saadan. Frd. 3die Juni 1825 bestemte bl. A., at enhver Møller maatte anlægge en Hestemølle med een Kværn, men vilde han for Øvrigt forene en ny Kraft med den, som allerede brugtes til at drive Møllen, skulde Rente- kammeret ansøges derom, og ved kgl. Resolution af 6te August 1834 blev Winstrups Ansøgning om at maatte drive en Kværn med Damp afslaaet, idet man var ængstelig for, at Møllen der- ved skulde udvides paa de omliggende Møllers Bekostning; Hestemøllen sigtede kun til at afhjælpe Mølletrang i vedvarende stille Veir, men anderledes forholdt det sig med Dampen. En fornyet Ansøgning førte dog — mærkeligt nok — til det øn- skede Maal. linder 12te November 1834 fik han Ret til at drive Møllen ved Damp. Nu var Winstrup væsentlig Møller, og ligesom han tidligere havde haft to Værksteder, et i Tydskland og et her, saaledes fik. hao nu ogsaa to Møller. Fra November 1834 til Februar 1842 eiede han, foruden Møllen paa Mariaslyst, den af ham i 1814 byggede Amerika-Mølle, hvad der, da denne ligger paa Kjøbenhavns Grund, havde til Følge, at han blev Medlem af det kjøbenhavnske Møilerlav, og i et Brev af December 1841 giver han følgende herhen hørende Oplysning: »Kongen«, skriver han »har forpagtet Maltmølien [paa St. Annæplads] til Møllerlavet, men vi ere kun 14, som overtage den, hvoraf jeg er valgt til en af Bestyrerne; vi skulle overtage den til Nyt- aar«. Som man seer, stilles han i Spidsen; men heller ikke hans Mølleri gjorde ham til en rig Mand, tværtimod. Hans medfødte Tilbøieiighed til at experimentere kom ham her flere Gange dyrt at staa, og hvor daariig uaas Stilling var, fremgaaer bl. A. deraf, at da hans Bevillinger, vedrørende Møllen paa