Tekniske Meddelelser

112 Mariaslyst, ved Tronskiftet efter Frederik VI’s Død (1839) skulde confirmeres, og Gebyret for dem, 87 Rd., paany skulde er- lægges, faldt dette ham saa haardt, at han under 20de Juni 1843 maa skrive til Rentekammeret: »Mølleriet er saa slet, at det er mig umuligt nu for Tiden straks at erlægge dem«. Der- for blev han dog ikke fritagen. Det blev ham imidlertid umu- ligt at fortsætte sin Virksomhed. 1842 maatte han sælge Amerika- Møllen og 1844 Møllen paa Mariaslyst; Grunden, hvorpaa denne stod, udparcelleredes fra hans øvrige Eiendom. Men derfor ophørte han ikke at interessere sig for Mølleri og, hvad dermed stod i Forbindelse. 1846 benyttedes han saaledes af Industriforeningen ved Bedømmelsen af en Prøvemaling, som interesserede ham i høi Grad. Franskbager C. Nielsen, der den Gang spillede en Rolle i Kjøbenhavn som Reformator baade paa Bageriets og paa Mølleriets Omraade, havde faaet to Møllere fra Frankrig; de brugte en anden Fremgangsmaade end de danske Møllere, og under Industriforeningens Auspicier foran- ledigede han nu en Prøvemaling mellem Langebros Mølle, der betragtedes som den fortrinligste Lavsmølle, og de franske Møllere paa Vodrofgaards Mølle. Prøvemalingen faldt ud til de Sidstes Fordeei, thi de fik 4 til 5 p. C. større Udbytte end deres danske Medkæmpere. — Sluttelig skal det her berøres, at naar det andensteds er meddeelt, at Winstrup under 29de Mai 1844 har faaet 10 Aars Eneret paa at forfærdige deels Skal- kværne og deels en Indretning til at svikkc Møllevinger med, begge Dele af egen Construction, er dette ikke correct. Der er aldrig udstedt noget Patent herpaa til ham. Den nævnte Dag faldt der en kongelig Resolution, hvorefter den af ham i Februar 1844 søgte Eneret kunde udfærdiges, men hans Stilling var den Gang saaledes, at han ikke formaaede at betale Ge- byrerne. Under 8de Februar 1845 skriver han til Fabrikdirec- teuren: »Da jeg ikke længer er Eier af nogen Mølle, hvor jeg kunde udføre mine Ideer og saaledes praktisk bevise deres Nytte, tør jeg ikke paatage mig at løse tvende Patenter, da jeg ikke har Raad til at ofre 35 Rd. uden nogen rimelig Udsigt til enten at faa dem igjen eller at stifte nogen Nytte med det«. Hermed er den ældre Winstrups Virksomhed væsentlig af- sluttet, nu træder Sønnen frem; men som vi nedenfor skulle see, levede Faderen endnu i noget over 20 Aar. Det oven nævnte