Tekniske Meddelelser
Forfatter: P. J. Winstrup, O. J. Winstrup, C. Nyrop
Sider: 33
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
Brev af December 1841, hvori han fortæller om det kjøben-
havnske Møllerlavs Forpagtning |af Maltmøllen, er skrevet til
Sønnen, der den Gang opholdt sig i Greenock i Skotland, og
ham vende vi os nu til.
Peter Joseph Winstrup er, som ovenfor nævnt, født paa
Mariaslyst den 27de Juni 1814, og her voksede han op uden
stor boglig Underviisning, men vist nok des mere sysselsat i
Faderens Værksteder. 1 October 1828 confirmeredes han, og
nu kom han, som vi hørte af hans Moders Brev, til at gaa paa
Kunstacademiet ligesom til at faa Underviisning i Forskjelligt,
men Stort har det næppe været. Det synes, som om Faderen
havde ønsket at faa ham til Medhjælper i sin Møllervirksomhed,
og 1834, altsaa 20 Aar gammel, er han af endnu Levende seet
i Møllerdragt paa Mariaslyst. At vedblive som Møller havde
han imidlertid ikke Lyst til, og 1835 blev han, efter at have
forberedt sig uden nogen Lærers Hjælp, Examinand paa poly-
technisk Læreanstalt. Høi og slank viste han sig her i blaa
Kjole, med sammenbunden Skjortekrave, uden Halstørklæde og
med Kaskjet paa Hovedet; man saae lidt forundret paa ham,
og det saa meget mere, som hans Væsen snart viste sig lige
saa sært som hans Dragt. Han passede sig selv; han var kort
og mut i sine Svar, naar han blev tiltalt; men der gik ikke
lang Tid, inden hans klare, praktiske Blik og hans store mathe-
matiske Begavelse respecteredes. Man fortæller, at da H. C. Ør-
sted en Gang ved en Forelæsning havde tegnet en Maskine paa
Tavlen og lagde Kridtet fra sig med de Ord: »Saa, nu gaaer
den«, fortsatte en lidt barsk Stemme: »Næ, den gaaer inte«;
det var Winstrup, og han havde Ret, thi Ørsted havde glemt
at tage en væsentlig Maskindeel med i Tegningen. Winstrup
forsømte i det Hele Intet paa Anstalten, han tog paa sin egen
sindige, men grundige Maade Alt med, og charakteristisk er
det derfor, at da han skulde tage Examen, nøiedes han ikke
med een af Anstaltens to Examiner, nei han tog dem begge,
og begge med første Charakter. 1838 tog han Examen i Me-
chanik og 1839 i anvendt Naturvidenskab. En af dem var nok
til at gjøre ham til polytechnisk Candidat, men Bedre er altid
Bedre, meente han. Til den nyeste Tid have kun 3 foruden ham
taget begge Examiner, nemlig Professor J. Wilkens, den i 1871
døde Kammerraad E. R. Grove og Professor B. S. Jørgensen.