Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift

Forfatter: Povl Drachmann

År: 1915

Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 160

UDK: 061.5(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
GENNEM FABRIKEN. Vil man for at danne sig et Billede af en moderne Cementfabriks Ar- bejde følge Fabrikationsgangen fra først til sidst, maa man begynde ude, hvor Leret og Kridtet hentes. Det vil for Aalborg Portland-Cement- Fabrik sige, at man skal ud til de store Lergrave i de flade Enge, der dækker hele det halvøagtige Land, som Limfjorden gennem sin Bugtning har skabt Nordøst og Øst for Fabriken. Her findes navnlig langs Fjordens Bred mægtige Lerforekomster. De Grave, hvorfra man i Begyndelsen hen- tede Leret, og som selvfølgelig laa nærmest Fabriken, er nu udnyttede, og regelmæssige Smaasøer, omkring hvilke Pilekrattet allerede har siaaet Hegn, viser, hvor Leret i sin Tid gravedes. Terrænets Højde over Vand- spejlet er ikke stor; det er derfor nødvendigt ved Pumpning at sænke Vand- spejlet, et Forhold, der ret naturligt maa begrænse den Dybde, hvortil man kan gaa ned, og som til Gengæld gør Lergravenes Areal saa meget des større. De Grave, hvor Leret for Tiden hentes, ligger omtrent 2 Kilometer fra Fabriken, men det elektriske Lokomotiv, der er forspændt Tipvogns- toget, bringer En hurtigt derud og bringer ligeledes hurtigt de lerfyldte Tog tilbage til Fabriken. Leret graves ved Haandkraft. Næppe er Toget med de tomme Vogne fra Fabriken kommet ind paa det Rangernet, der ude ved Gravene afslutter den elektriske Bane, før et andet Tog, der har holdt parat med fuldt lastede Tipvogne, ruller af Sted i Retning af Fabriken. Saaledes gaar Trafiken Dagen igennem med raslende Tog; det gælder at nytte Tiden, thi den store Fabrik derinde, hvis Samling af mægtige, rygende Skorstene ses milevidt omkring i Egnen, kræver til sit aldrig hvilende Arbejde Dag og Nat en ustandselig og imponerende Tilførsel af Raastoffer. I Lergraven arbejdes der kun om Dagen, men til Reserve om Natten køres lange Lertog hen paa Stationsterrænet langs den store Ovnhals Sydside. Der kræves et anseligt Materiel for at tilfredsstille denne Trafik — ogsaa Transporten fra Kridtbrudene foregaar ad elektrisk Bane, omend Vejen 93