Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1915
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 160
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AALBORG PORTLAND-CEMENT-FABRIK
STARTES.
Da Konsul Hans Holm, som før omtalt, havde henvendt sig til sin
tyske Forretningsforbindelse, Købmand N. Falk i Hamborg, og det
en Tid lang saa ud, som om den Støtte, man fra tysk Side vilde yde det
nye Foretagende, skulde blive større end baade tænkt og ønsket af de
danske Deltagere i Forehavendet, begyndte disse en energisk Kampagne
blandt Venner og Bekendte for at faa tegnet saa megen Kapital, at der
sikredes de danske Interesser en overvejende Indflydelse i det nye Sel-
skab. Fra tysk Side havde man straks tegnet sig for 250,000 Kr. og end-
videre erklæret sig villig til at skaffe hele Resten af den fornødne Kapital.
Det var dette Tilbud, som det gjaldt om at overflødiggøre. Som nævnt
lykkedes dette da ogsaa, og i September 1889 kunde Ingeniør Alex. FOSS i
Hamborg meddele, at der fra dansk Side var tegnet ca. \'2 Million Kr. i det
nye Foretagende. Da hele Aktiekapitalen var tænkt sat til 750,000 Kr., gled
saaledes det tyske Tilbud om fuldstændig Financiering bort af sig selv —
iøvrigt uden at efterlade nogen som helst Misstemning i den tyske Inter-
essentgruppe.
Som Led i Agitationsarbejdet fra dansk Side udsendtes i Løbet af Efter-
sommeren 1889 et Prospekt til alle dem, man ønskede at interessere for
det nye Foretagende. Prospektets Ordlyd var følgende:
»Ved Limfjorden, en halv Mil Østen for Aalborg, tæt ved Fjorden, ligger
»der umaadelige Masser af Kridt, og paa det flade Terrain mellem. Kridt-
»bakkerne og Fjorden, store Masser af Ler. Begge disse Raamaterialer ere
»af Tysklands første Cementtekniker, Dr. Erdmenger, erklæret for at være
»fortrinlige til Cementfabrikationen. Udlandets Cementfabrikker, der alt i
»mange Aar have hentet Kridt, der er Hovedmassen i Raamaterialet (for
»hver Del Ler bruges der 2 å 3 Dele Kridt) fra Danmark, hvor man aldrig
»selv har haft Blikket for at her, bedre end noget andet Sted ere de bedste
8