Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1915
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 160
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
regnede en Pris af Mark 6,— pr. Td.; iøvrigt bemærkedes det i Prospektet,
at Prisen i de sidste Aar i Hamborg havde været Mark 7,— saaledes at
Kalkulationen maatte siges at være meget sober. Desværre var Fabriken
næppe kommen i Drift, før et voldsomt Prisfald paa Cement indtraadte paa
det tyske Marked og kuldkastede selv denne forsigtige Beregning. Som et
Alternativ var dog anført et Salg til Indlandet af ca. 50,000 Tønder, hvilken
Afsætning man mente at have Haab om at kunne oparbejde, eftersom Dan-
marks aarlige Cementindførsel den Gang androg ca. 120,000 Tønder. For Af-
sætningen til Indlandet regnedes med en Pris af Kr. 6,40 Pr- Td. ab Fabrik.
Skulde end Udviklingens Gang senere vise, at mange af de saaledes
anførte Beregninger ikke kom til at holde Stik, saa godtgjorde den dog
tilfulde Rigtigheden af den bærende Tanke i hele Projektet, nemlig Tilstede-
værelsen af saa mange gunstige Betingelser for Anlæg og Drift af en Ce-
mentfabrikation i stor Stil, at en saadan maatte have al Udsigt til at lykkes.
Disse særlig gunstige Forhold, som hverken Markedssvingninger eller
lignende kunde omstøde, var følgende:
1) Fabrikens ualmindelig heldige Beliggenhed umiddelbart ved dybt Vand,
hvilket er af allerstørste Betydning ved en Industri som Cementfabrika-
tionen med sit store Forbrug af voluminøse Hjælpestoffer, saasom Kul,
Tøndestaver o. 1. og med sin tilsvarende Afsætning af sit Fabrikations-
produkt, den færdige Cement.
2) Tilstedeværelsen af fortrinlige Raamaterialer, nemlig Kridt og Ler, paa
et og samme Grundstykke, hvilket paa den Tid maatte anses for noget
nær en Sjeldenhed. Ved de fleste daværende Cementfabrik-Anlæg havde
man ellers kun det ene af Raamaterialerne ved Haanden, sædvanligvis
Kridtet, eftersom Fabrikens Beliggenhed i Reglen rettede sig efter dette,
medens Leret, hvoraf man brugte mindre, til Gengæld ofte maatte hen-
tes langvejs fra.
3) De lave Brydningsomkostninger, der var en Følge af de ualmindelig
gunstige geologiske Forhold paa Stedet, idet Raastofaflejringerne gik
helt op til Jordoverfladen, saaledes at der næsten ingen Afrømning var.
Disse Forhold blev yderligere gunstige ved, at Terrænet var stærkt bakke-
formet, saaledes at umaadelige Kridtmængder laa saa bekvemt som vel
muligt for Brydning. I Sammenligning hermed kunde Prospektet anføre,
at flere daværende tyske Cementfabriker, der bl. a. leverede Cement
til Danmark, havde op til 40 Fods Afrømning over Kalken.
10