Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1915
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 160
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bejde og Virken; thi de Mænd, der havde paataget sig at føre den Opgave
igennem at skabe Danmark en virkelig betydende Cementindustri, skulde
til fuldt Maal faa at sande det gamle Mundheld, at al Begyndelse er
svær. Store Krav skulde blive stillet til deres Arbejdskraft og Udholdenhed,
og da ganske særlig for den Mands Vedkommende, der i stedse højere Grad
blev Sjælen i Foretagendet, Ingeniør F. L. Smidth.
De store Jordarealer, Selskabet var blevet Ejer af, og som ikke skulde
inddrages under Driften eller indgaa i selve Fabriksanlæget, der kun be-
slaglagde de 15 Tdr. af de 150 Tdr., man ejede, bortforpagtede man til
Ejeren af Rørdal Herregaard, Proprietær N. Olsen. I Løbet af Vinteren
udarbejdedes derpaa de endelige Planer for Fabriksanlæget, og Afslutning
af Leverancer af Byggematerialer, Maskiner o. 1. begyndte.
Det første travle Liv, der snart skabtes som en Forløber for den store
Fabrik, koncentrerede sig foreløbig om den Skibsbro, man straks var gaaet
i Gang med at opføre. Her lossedes efterhaanden en væsentlig Del af de
forskellige Materialer, som de omfattende Byggearbejder krævede. Denne
Adgang til bekvem Tilførsel ad Søvejen var saa meget des vigtigere, som
Vejforbindelsen mellem Rørdal og Aalborg den Gang var ret mangelfuld.
Dette første Broanlæg, som saaledes straks skulde godtgøre det fordelagtige
ved Fabrikens Beliggenhed, var dog langtfra imponerende. Det bestod af et
aabent Brohoved af kun faa Meters Længde forbundet med Bredden ved
en kort Jorddæmning. Nu afgiver Selskabets Anlægsbroer og Kajer en sam-
let Bolværkslængde af 440 Meter og besøges af Skibe med en samlet losset
og ladet Varemængde paa ca. 245,000 Tons om Aaret.
Men hvor beskeden den første Begyndelse til de nuværende impone-
rende Kajanlæg saaledes end var, skulde alligevel den lille Bro, der for
Foden af Kridtbakkerne ved Rørdal strakte sig ud i Limfjorden, komme
til at betyde Indledningen til en ny og større Tid for denne; thi den var
det første Skridt i en Udvikling, der har gjort Aalborg med de forskellige
Bro- og Kajanlæg i dens Nærhed til Landets næststørste Havn, maalt efter
Størrelsen af Vareomsætningen. Det er den i Aalborgs nære Omegn op-
voksede Cementindustri, der frem for alt har sat sig Spor i Skibstrafiken
paa Limfjorden og bevirket, at dennes næsten ideelle Betingelser med Hen-
syn til Havne- og Besejlingsforhold er bleven udnyttet af Industri og Han-
del i stedse stigende Grad. For den Strækning af Limfjorden — østpaa mod
Hals — hvorom her er Tale, er ikke længer Aaleruserne, der strækker sig
16