Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift

bejde og Virken; thi de Mænd, der havde paataget sig at føre den Opgave igennem at skabe Danmark en virkelig betydende Cementindustri, skulde til fuldt Maal faa at sande det gamle Mundheld, at al Begyndelse er svær. Store Krav skulde blive stillet til deres Arbejdskraft og Udholdenhed, og da ganske særlig for den Mands Vedkommende, der i stedse højere Grad blev Sjælen i Foretagendet, Ingeniør F. L. Smidth. De store Jordarealer, Selskabet var blevet Ejer af, og som ikke skulde inddrages under Driften eller indgaa i selve Fabriksanlæget, der kun be- slaglagde de 15 Tdr. af de 150 Tdr., man ejede, bortforpagtede man til Ejeren af Rørdal Herregaard, Proprietær N. Olsen. I Løbet af Vinteren udarbejdedes derpaa de endelige Planer for Fabriksanlæget, og Afslutning af Leverancer af Byggematerialer, Maskiner o. 1. begyndte. Det første travle Liv, der snart skabtes som en Forløber for den store Fabrik, koncentrerede sig foreløbig om den Skibsbro, man straks var gaaet i Gang med at opføre. Her lossedes efterhaanden en væsentlig Del af de forskellige Materialer, som de omfattende Byggearbejder krævede. Denne Adgang til bekvem Tilførsel ad Søvejen var saa meget des vigtigere, som Vejforbindelsen mellem Rørdal og Aalborg den Gang var ret mangelfuld. Dette første Broanlæg, som saaledes straks skulde godtgøre det fordelagtige ved Fabrikens Beliggenhed, var dog langtfra imponerende. Det bestod af et aabent Brohoved af kun faa Meters Længde forbundet med Bredden ved en kort Jorddæmning. Nu afgiver Selskabets Anlægsbroer og Kajer en sam- let Bolværkslængde af 440 Meter og besøges af Skibe med en samlet losset og ladet Varemængde paa ca. 245,000 Tons om Aaret. Men hvor beskeden den første Begyndelse til de nuværende impone- rende Kajanlæg saaledes end var, skulde alligevel den lille Bro, der for Foden af Kridtbakkerne ved Rørdal strakte sig ud i Limfjorden, komme til at betyde Indledningen til en ny og større Tid for denne; thi den var det første Skridt i en Udvikling, der har gjort Aalborg med de forskellige Bro- og Kajanlæg i dens Nærhed til Landets næststørste Havn, maalt efter Størrelsen af Vareomsætningen. Det er den i Aalborgs nære Omegn op- voksede Cementindustri, der frem for alt har sat sig Spor i Skibstrafiken paa Limfjorden og bevirket, at dennes næsten ideelle Betingelser med Hen- syn til Havne- og Besejlingsforhold er bleven udnyttet af Industri og Han- del i stedse stigende Grad. For den Strækning af Limfjorden — østpaa mod Hals — hvorom her er Tale, er ikke længer Aaleruserne, der strækker sig 16