Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1915
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 160
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN NYE FABRIK.
TIDLIGERE DANSK CEMENTFABRIKATION.
Inden vi gaar over til at beskrive den nye Fabriks Indretning, vil det
være naturligt at kaste et Blik paa den Stilling, Cementindustrien iøvrigt
i hin Tid indtog i Danmark — ogsaa for fuldtud at forstaa det Fremskridt,
Aalborg Portland-Cement-Fabrik betød, baade i teknisk og industriel Hen-
seende.
Som en Forløber for den danske Cementindustri vil det være naturligt
at nævne Fremstillingen af hydraulisk Kalk, der allerede havde været
drevet i længere Tid, inden den egentlige Portland-Cementindustri kom
op. Blandt de Anlæg, der tilvirkede hydraulisk Kalk, kan saaledes nævnes
Fabriken »Phønix« i Rønne paa Bornholm, anlagt Aar 1841; denne Fabriks
Raastoffer var Ortoceratitkalk fra Risebæk i Aaker Sogn, der indeholdt 15
å 20 pCt. Ler, hvoraf der brændtes en saakaldt »rød Cement«, der væsentlig
fandt sin Afsætning i København, hvor der i en Aarrække afsattes 3,000 å
5,000 Tdr. aarligt. En Snes Aar senere indrettedes i København en Fabrik
for saakaldt »graa Cement«, nemlig »Frandsen & Meyers Fabrik«. Raa-
stoffet var det samme som det, den bornholmske Fabrik anvendte; det
brændtes i en almindelig Kalkovn og blev derefter i Pulverform blandet
med Reciduum fra Alun-Fabrikationen, der leveredes fra belgiske Fabriker.
Eftersom den brændte hydrauliske Kalk var pulveriseret ved Maskinkraft
eller ved Læskning til Melkalk kaldtes Produktet »graa Cement« eller »hy-
draulisk Kalk«. Graa Cement anvendtes en Tid lang bl. a. til Kloakhvæl-
vinger og lignende. Fabrikens Produktion var for sin Tid ikke ubetydelig og
naaede op til 22,000 Tønder aarligt.
Produktionen af hydraulisk Kalk foregik endvidere paa Klintebjerg
Fabrik ved Nykøbing paa Sjælland. Denne Kalk fandt bl. a. Anvendelse
ved Havnearbejder i København, men havde dog mest kun lokal Betydning.
Ogsaa andre Steder end disse har forskellige Kalksorter været benyttet
som »Cementsten«, navnlig paa Bornholm, men overfor den fremtrængende
18