Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1915
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 160
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Konkurrence. Under Paavirkning af alt dette var Falks Interesse for
Sandcementen i stadig Stigning. Han saa ikke mere blot en Løftestang for
Aalborg-Fabriken i denne Opfindelse, men vilde tillige gerne personligt
interessere sig deri. Han lovede i den Anledning at komme til København
sammen med nogle tyske Forretningsforbindelser for at drøfte Sagen nær-
mere.
Med Hensyn til den paatænkte Udvidelse var man ifølge F. L. Smidth
& Co.s Beregninger med en forholdsvis ringe Udgift i Stand til at forøge
Produktionen fra de oprindeligt beregnede 125,000 Tdr. til 150,000 Tdr. aarlig,
navnlig fordi det viste sig, at Ovnene, efter de af Ingeniør D. Berg fore-
tagne Forbedringer, gav en betydelig større Produktion end oprindelig
paaregnet. Men ikke en Gang det forholdsvis ringe Beløb til denne Ud-
videlse, ca. 100,000 Kr., havde man til Raadighed, og derfor indgik ogsaa
denne Forandring, som alle andre, i de Planer, der støttede sig til en Re-
organisation af Pengeforholdene gennem Tegningen af Præference-Aktier.
Den paatænkte Udvidelse indbefattede bl. a. Opførelsen af et nyt Tørre-
taarn (for Kridt) og en Cementovn.
Af stor Betydning for »Aalborg«s Eksportvirksomhed skulde et Besøg
blive, som F. L. Smidth & Co. i Slutningen af Aaret 1892 modtog af et
Par Amerikanere, som var blevet bekendt med Aalborg-Fabrikens Anlæg
gennem Publikationer i Fagpressen. Den ene var en Cementfabrikant, Mr.
Charles Saeger fra den ældste Cementfabrik i U. S. A., The Coplay
Portland-Cement-Company, den anden en Cementkøbmand, Mr. William
Hartranft fra Philadelfia. Begge var meget begejstrede over Aalborg-
Fabriken, og deres Besøg førte senere til, at de i Aalborg-Fabriken anvendte
Metoder, Maskiner og Ovne i stor Udstrækning blev indført paa The Coplay
Portland-Cement-Cornpanys Fabrik i Pennsylvanien, samt til Aalborg-Fa-
brikens begyndende Cementeksport til Nordamerika. Mr. Hartranft købte
straks 5,000 Tdr. Aalborg-Cement.
I Januar 1893 fandt det aftalte Besøg Sted i København af Købmand
Falk og hans Forretningsvenner, deriblandt hans Sagfører, Dr. jur. Max
Cohen, som var Aktionær i Aalborg-Fabriken, og Indehaveren af det før
omtalte Cementfirma, Adolph Möller fra Altona. Under dette Besøg var
det Sandcementen, der overvejende lagde Beslag paa Interessen, og da
The International Sandcement-Company alt var dannet, omfattende de
skandinaviske Lande, alle oversøiske og alle evropæiske paa nær 6 Lande,
44