Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1915
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 160
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
overfor Jernbanefragt. Med Omladning i Danzig og Videreforsendelse ad
Weichselen kunde man nemlig sende Cement direkte til Warschau fra Aal-
borg. Dette Forhold har Teknikens Udvikling ikke forrykket til vor Ugunst,
tværtimod er Skibsfragterne snarere blevet relativt lavere, og med vort hav-
omflydte Land har vi heri et paaforhaands Fortrin som Eksportland, der
ikke tør undervurderes. Dette kommer os tilgode dels ved den billige Fragt,
der paaløber vore Eksportvarer, dels gennem en tilsvarende billig Tilførsel
af udenlandske Raavarer og Hjælpestoffer, der atter muliggør en relativt
billig Produktion.
Næsten samtidig med, at Ingeniør Foss saaledes søgte at bane ny Vej
mod Øst, drog Ingeniør Poul Larsen vestover til Amerika, dels for at
virke for Sandcementens Udbredelse samt for Afsætningen af Aalborg
Portland-Cement, og dels naturligvis i sit eget Firmas Tjeneste. Herved
skulde blive indledet Forbindelser, som har haft stor Indflydelse paa Ce-
mentindustriens Forhold i det hele taget — ikke blot i Danmark, men ogsaa
i Amerika og de fleste andre Lande. Udviklingen af disse Forbindelser
førte snart til, at F. L. Smidth & Co. oprettede en særlig amerikansk Af-
deling. Ingeniør Poul Larsen fik alle disse Forretninger under sig og kom
i de paafølgende 20 Aar til at tilbringe næsten Halvdelen af sin Tid i Ame-
rika. Betegnende for den moderne Forretningsmands Vilkaar er det, at In-
geniør Larsen paa sine Rejser til og fra Amerika i Tidens Løb sammen-
lagt har opholdt sig over et Aar paa Atlanterhavet.
Paa det Tidspunkt var den amerikanske Cementindustri ubetydelig; der
fabrikeredes kun mellem x/2 og 1 Million Tdr. Cement aarlig overfor en Ind-
førsel paa ca. 3 Millioner Tdr., hovedsagelig fra Tyskland, Belgien og Eng-
land. Den belgiske Cement havde sit Fortrin i sin Billighed, medens den
tyske Cement ogsaa i Amerika havde erhvervet sig et udmærket Ry for
Godhed og solgtes til meget høje Priser. Det var følgelig Konkurrencen med
den tyske Cement, det gjaldt om at tage op, og dette kunde bedst gøres ved
at faa Interessen vakt hos de ledende amerikanske Ingeniører for den
danske Portland-Cement. Dette lykkedes virkelig takket være Sandcement-
spørgsmaalet, der modtoges i Amerika med stor Opmærksomhed. Den
indledede Forbindelse med Hartranft bibeholdtes, men begrænsedes til
dennes naturlige Omraade omkring Philadelfia og Baltimore, medens nye
Forbindelser søgtes etablerede i New York og Chicago, senere ogsaa i
Kanada og de sydlige Stater. Til Salgsagent antog Aalborg-Fabriken Mr.
49