Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift

Bro, der derfor fik Navnet »Kridtbroen«. Allerede i Løbet af 1895 førte den stærke Efterspørgsel efter Aalborg-Cementen i Forbindelse med Be- stræbelserne for at bringe Produktionsprisen ned til det lavest mulige imidlertid til en ny Udvidelse af Fabriken indenfor den ved Ovnenes stadig forøgede Ydeevne angivne Ramme. Ved denne Udvidelse, der først afslutte- des i 1896, bragtes Produktionsevnen op til 230 å 240,000 Tdr. eller næsten det dobbelte af den oprindelig paatænkte Produktion. Naar undtages Ovnom- bygningen og den allerede omtalte Indførelse af Rørmøller i Cementmøl- leriet med følgende Overflødiggørelse af Kværnene var selve Tekniken hidtil ikke undergaaet principielle Forandringer. Først den sidstnævnte Udvidelse førte ogsaa en ny Æra med sig i produktions-teknisk Henseende, — ikke for Ovndriften, som først nogle Aar efter skulde opleve sin store Revolution — men for selve Bearbejdningen af Raamaterialerne. Vi saa, hvilke Fremskridt Aalborg-Fabriken fra Begyndelsen af betød netop i Kraft af den »tørre« Fabrikationsmetode, hvorunder den arbejdede. Naar man nu ved den første større Udvidelse gik over til Anvendelsen af den »vaade« Metode ved Raastoffernes Blanding og Formaling — hvilken Metode fra da af jevnsides med den gamle bibeholdtes lige til 1909, da man gik fuldstændig over til de nye Fabrikationsmetoder med Vaadmøl- leri og Roterovne — vil det være nødvendigt noget mere udførligt at for- klare Aarsagerne hertil. Den »tørre« Metodes Fordele overfor den »vaade« er allerede omtalt, ikke mindst dens rent industri-tekniske. En Mangel klæbede dog ogsaa ved denne, nemlig det inkonsekvente deri, at man først maatte tørre Materialet for at kunne male det fint, derefter atter tilføre det Fugtighed for at kunne presse det til Sten, egnende sig til Brændingen i Ovnene. Fra først af havde man som nævnt ment hertil at kunne nøjes med en forholdsvis ringe Fugt- ning, men de saaledes pressede Sten viste sig ikke at være heldige for Ovndriften, skønt man efter Schöfers Oplysninger var gaaet ud herfra, idet de under Nedadbevægelsen i Ovnene jevnligt faldt fra hinanden og smuldrede til Pulver. For at øge Stenenes Sammenhængskraft var man derfor efterhaanden tvunget over til rigeligere Fugtning og havde tilsidst naaet en Vandtilsætning af ca. 18 pCt. Havde de halvtørt pressede Sten endda kunnet gaa direkte i Schøfer-Ovnene, saaledes som oprindelig tænkt, havde Forholdet endda ikke været saa grelt, men da det viste sig, at selv et Vandindhold af blot 4 å 6 pCt. i Stenene hemmede Ovnenes Drift i høj Grad, 56