Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1915
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 160
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bro, der derfor fik Navnet »Kridtbroen«. Allerede i Løbet af 1895 førte
den stærke Efterspørgsel efter Aalborg-Cementen i Forbindelse med Be-
stræbelserne for at bringe Produktionsprisen ned til det lavest mulige
imidlertid til en ny Udvidelse af Fabriken indenfor den ved Ovnenes stadig
forøgede Ydeevne angivne Ramme. Ved denne Udvidelse, der først afslutte-
des i 1896, bragtes Produktionsevnen op til 230 å 240,000 Tdr. eller næsten det
dobbelte af den oprindelig paatænkte Produktion. Naar undtages Ovnom-
bygningen og den allerede omtalte Indførelse af Rørmøller i Cementmøl-
leriet med følgende Overflødiggørelse af Kværnene var selve Tekniken hidtil
ikke undergaaet principielle Forandringer. Først den sidstnævnte Udvidelse
førte ogsaa en ny Æra med sig i produktions-teknisk Henseende, — ikke for
Ovndriften, som først nogle Aar efter skulde opleve sin store Revolution
— men for selve Bearbejdningen af Raamaterialerne.
Vi saa, hvilke Fremskridt Aalborg-Fabriken fra Begyndelsen af betød
netop i Kraft af den »tørre« Fabrikationsmetode, hvorunder den arbejdede.
Naar man nu ved den første større Udvidelse gik over til Anvendelsen af
den »vaade« Metode ved Raastoffernes Blanding og Formaling — hvilken
Metode fra da af jevnsides med den gamle bibeholdtes lige til 1909, da
man gik fuldstændig over til de nye Fabrikationsmetoder med Vaadmøl-
leri og Roterovne — vil det være nødvendigt noget mere udførligt at for-
klare Aarsagerne hertil.
Den »tørre« Metodes Fordele overfor den »vaade« er allerede omtalt,
ikke mindst dens rent industri-tekniske. En Mangel klæbede dog ogsaa ved
denne, nemlig det inkonsekvente deri, at man først maatte tørre Materialet
for at kunne male det fint, derefter atter tilføre det Fugtighed for at kunne
presse det til Sten, egnende sig til Brændingen i Ovnene. Fra først af havde
man som nævnt ment hertil at kunne nøjes med en forholdsvis ringe Fugt-
ning, men de saaledes pressede Sten viste sig ikke at være heldige for
Ovndriften, skønt man efter Schöfers Oplysninger var gaaet ud herfra,
idet de under Nedadbevægelsen i Ovnene jevnligt faldt fra hinanden og
smuldrede til Pulver. For at øge Stenenes Sammenhængskraft var man
derfor efterhaanden tvunget over til rigeligere Fugtning og havde tilsidst
naaet en Vandtilsætning af ca. 18 pCt. Havde de halvtørt pressede Sten
endda kunnet gaa direkte i Schøfer-Ovnene, saaledes som oprindelig tænkt,
havde Forholdet endda ikke været saa grelt, men da det viste sig, at selv et
Vandindhold af blot 4 å 6 pCt. i Stenene hemmede Ovnenes Drift i høj Grad,
56