Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift

maatte man skride til den omtalte Tørring af Raastenene i særlige Tørre- kamre, der nedbragte Fugtigheden til ca. J/2 pCt. Men herved fremtraadte det inkonsekvente i selve Principet saa stærkt, at man saa sig om efter et Middel til at undgaa denne dobbelte Omvej i Fabrikationsgangen. Da nu Schöfer-Ovnenes Ombygning efter Aalborg-Principet efterhaan- den satte deres Produktionsevne op og Kravet om en større Produktion i det hele taget blev stærkere og stærkere, gjaldt det følgelig om at finde Midler til at kunne forøge Raastensfabrikationen uden at maatte skride til en Forstørrelse af det kostbare Raamølleri efter Tørsystemet. Man kom- binerede da dette med en ny Raastofbehandling efter det gammelkendte Slemningssystem, dog teknisk moderniseret, idet man indrettede et Vaad- mølleri bestaaende af en Slemme for Slemning af Ler og en Slemme for Kridt. Ved Opslemningen af Leret benyttedes et stort Overskud af Vand, hvorefter den tynde Lerslam pumpedes over i den anden Slemme, i hvil- ken Kridtet kastedes ned. Kridtet opstemmedes da i den tynde Lerslam, saa at der dannedes en Slam af Cementraamasse i en Konsistens, som lige netop tillod, at Slammen kunde transporteres ved Pumpning. Slem- merne, hvori Raamaterialerne saaledes findeltes og blandedes, bestod af dybe Betonbassiner, hvori Omrøringen besørgedes ved Hjælp af store Jernharver, der ophængt i stærke Jernkryds med ret stor Hurtighed slæb- tes rundt langs Bassinets Bund. Saavel Kridtet som Leret tilførtes Slem- merne direkte pr. Tipvogn og styrtedes ned i Bassinerne. Den findelte Del af Slemmernes Indhold holdt sig nærmest Overfladen og flød efterhaanden bort gennem en Rende, medens de grovere Dele sank tilbunds, hvor de stadig bearbejdedes af Harverne, indtil den fornødne Findeling var fuldført. Fra den store Slemme flød Raaslammen hen til nye Betonbeholdere, hvor Rørere holdt den i stadig Bevægelse og hindrede det i Vandet opslemmede findelte Raastof i at bundfælde. Herfra pumpedes det op i en Rørmølle for at finmales endeligt for de Smaakorns Vedkommende, navnlig af Kridt, der endnu maatte findes i Slammen. Det saaledes behandlede vaade Mate- riale pumpedes derefter op i Blandeapparater, Forælterne, til hvilke det ved den »tørre« Fabrikationsmetode fremstillede Raamel samtidig førtes. I Forælterne skete altsaa Blandingen mellem Raamelet fra Tørretaarnene og Raamøllen og den flydende Raaslam til en sammenhængende plastisk Masse, der omtrent havde samme Konsistens som Leret har, af hvilket man laver Mursten. Blandingen med Raaslammen traadte saaledes for Raa- 57