Udkast til Reglement for Lynafledere

Forfatter: L. Ernst, C. Hentzen, S. Lauritzen, Jensen

År: 1901

Forlag: Typ. Martius Truelsen

Sted: København

Sider: 8

UDK: T.B.621.316.9. Udk- gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 14 Forrige Næste
I. Indledning. Lynafledere yde Bygningerne og deres Indhold Beskyttelse mod Beskadigelse eller Antændelse ved Lyn. Absolut Sikkerhed i den Retning vilde man have ved en Lynafleder, som metallisk indesluttede hele Bygningen og var i modstandsfri Forbindelse med Jordens store ledende Masser og med de ind i Bygningens Indre førende Metalmasser. En saadan Lynafleder kan man have ved Bølgeblikskure, Pansertaarne o. lign., men almindeligt maa man nøjes med en saaden Tilnærmelse, at man efter de hidtil foreliggende Erfaringer ikke kan vente nogen Beskadigelse ved Lynnedslag. Bedst er naturlig en Lynafleder, der nærmer sig til at være en Metalkasse, som er lagt over Bygningen. Man bør derfor anvende det Faraday’ske System, ogsaa kaldet Netsyste- met, som er karakteriseret ved, at der over Bygningen lægges en Art Metalnæt, som sættes i ledende Forbin- delse med Jordens ledende Masser. Fig. 1 viser en Bygning med Lynafleder efter Netsystemet, idet de over- jordiske Ledninger ere angivne med rødt og de underjordiske med blaat. Talrige Erfaringer have vist, at dette System er langt bedre end det tidligere benyttede Franklinske System eller Stangsystemet, der er karakteriseret ved en Stang, der foroven bærer en Metalspids, som ved et Metalbaand er i ledende Forbindelse med en i Jorden nedlagt Metalledning (Plade). Dette Reglement indeholder de Hovedsynspunkter, der bør iagttages ved Lynaflederes Konstruktion og Undersøgelse. Ethvert Lynaflederanlæg bør tilpasses de stedlige Forhold, og for at det ikke skal blive mere omfangsrigt og kostbarere end nødvendigt, men dog yde tilstrækkelig Beskyttelse, kræves der — og da navn- lig naar Forholdene ikke ere de simplest mulige — en sagkyndig Vejledning af en Lyntekniker. Reglementet er derfor udarbejdet under Forudsætning heraf. II. Almindelige Regler. 1) Lynaflederen bestaar af: a. Opfangerne b. Luftledningerne og c. Jordledningerne a) Opfangerne ere i Vejret ragende Metallegemer, -flader eller -ledninger. De erfaringsmæssige Nedslagssteder (Taarn- og Gavlspidser, Tagmønningernes Hjørner, højt anbragte Skorstenshoveder og andre Byg- ningsdele, som rage særlig højt op) dannes bedst selv som Opfangere eller forsynes med saadanne. b) Luftledningerne danne en sammenhængende metallisk Forbindelse mellem Opfangerne og Jord- ledningerne; de skulle saavidt muligt paa alle Sider omspænde Bygningen, navnlig Taget, og fra Opfangerne gaa ned til Jorden ad de kortest mulige Veje og saaledes, at der derved saa meget som muligt undgaas skarpe Krumninger.