Udkast til Reglement for Lynafledere
Forfatter: L. Ernst, C. Hentzen, S. Lauritzen, Jensen
År: 1901
Forlag: Typ. Martius Truelsen
Sted: København
Sider: 8
UDK: T.B.621.316.9. Udk- gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I. Indledning.
Lynafledere yde Bygningerne og deres Indhold Beskyttelse mod Beskadigelse eller Antændelse
ved Lyn.
Absolut Sikkerhed i den Retning vilde man have ved en Lynafleder, som metallisk indesluttede hele
Bygningen og var i modstandsfri Forbindelse med Jordens store ledende Masser og med de ind i Bygningens
Indre førende Metalmasser.
En saadan Lynafleder kan man have ved Bølgeblikskure, Pansertaarne o. lign., men almindeligt maa
man nøjes med en saaden Tilnærmelse, at man efter de hidtil foreliggende Erfaringer ikke kan vente nogen
Beskadigelse ved Lynnedslag. Bedst er naturlig en Lynafleder, der nærmer sig til at være en Metalkasse,
som er lagt over Bygningen. Man bør derfor anvende det Faraday’ske System, ogsaa kaldet Netsyste-
met, som er karakteriseret ved, at der over Bygningen lægges en Art Metalnæt, som sættes i ledende Forbin-
delse med Jordens ledende Masser. Fig. 1 viser en Bygning med Lynafleder efter Netsystemet, idet de over-
jordiske Ledninger ere angivne med rødt og de underjordiske med blaat.
Talrige Erfaringer have vist, at dette System er langt bedre end det tidligere benyttede Franklinske
System eller Stangsystemet, der er karakteriseret ved en Stang, der foroven bærer en Metalspids, som
ved et Metalbaand er i ledende Forbindelse med en i Jorden nedlagt Metalledning (Plade).
Dette Reglement indeholder de Hovedsynspunkter, der bør iagttages ved Lynaflederes Konstruktion og
Undersøgelse. Ethvert Lynaflederanlæg bør tilpasses de stedlige Forhold, og for at det ikke skal blive mere
omfangsrigt og kostbarere end nødvendigt, men dog yde tilstrækkelig Beskyttelse, kræves der — og da navn-
lig naar Forholdene ikke ere de simplest mulige — en sagkyndig Vejledning af en Lyntekniker. Reglementet
er derfor udarbejdet under Forudsætning heraf.
II. Almindelige Regler.
1) Lynaflederen bestaar af:
a. Opfangerne
b. Luftledningerne og
c. Jordledningerne
a) Opfangerne ere i Vejret ragende Metallegemer, -flader eller -ledninger. De erfaringsmæssige
Nedslagssteder (Taarn- og Gavlspidser, Tagmønningernes Hjørner, højt anbragte Skorstenshoveder og andre Byg-
ningsdele, som rage særlig højt op) dannes bedst selv som Opfangere eller forsynes med saadanne.
b) Luftledningerne danne en sammenhængende metallisk Forbindelse mellem Opfangerne og Jord-
ledningerne; de skulle saavidt muligt paa alle Sider omspænde Bygningen, navnlig Taget, og fra Opfangerne
gaa ned til Jorden ad de kortest mulige Veje og saaledes, at der derved saa meget som muligt undgaas skarpe
Krumninger.