Udkast til Reglement for Lynafledere
Forfatter: L. Ernst, C. Hentzen, S. Lauritzen, Jensen
År: 1901
Forlag: Typ. Martius Truelsen
Sted: København
Sider: 8
UDK: T.B.621.316.9. Udk- gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
c) Jordledningerne bestaa af Metalledninger, som ere i Forbindelse med de nedre Ender af Luft-
ledningerne og gaa ned i Jorden; de skulle der udbredes saa meget som muligt og navnlig paa de fug-
tigste Steder.
2) Bygningsdele af Metal og større Metalmasser i og paa Bygningen, navnlig saadanne som have stor
Berøringsflade med Jorden, saasorn Rørledninger, sættes hensigtsmæssigt i ledende Forbindelse indbyrdes og
med Lynaflederen. Saafremt de tilfredsstille de under 1.4 og 5 opstillede Fordringer, kunne særlige Opfangere,
Luft- og Jordledninger undværes.
Forhaandenværende elektriske Anlæg, Telegraf- og Telefonledninger maa dog ikke sættes i ledende
Forbindelse med Lynaflederen, men maa have særlige Lynbeskyttelsesapparater.
Saavel for at faa Lynaflederen saa fuldkommen som mulig som ogsaa for at formindske Udgifterne til
den, er det af største Betydning, at man allerede ved Planlæggelsen og ved Opførelsen af nye Bygninger tager
det størst mulige Hensyn til at udnytte Bygningsdele, Rørledninger o. lign, af Metal for at faa en god
Lynbeskyttelse.
Den Beskyttelse, som en Lynafleder yder, er saa meget desto sikrere, jo fuldstændigere alle Bygnin-
gens for Nedslag udsatte Steder ere beskyttede ved Opfangere, jo større Antallet af Luftledningerne er, og jo
rigeligere tilinaalt og bedre udbredt Jordledningerne ere. Men ogsaa allerede sammenhængende Metal-Bygnings-
dele af større Udstrækning og da navnlig saadanne, som gaa fra Bygningens højeste Dele ned til Jorden,
bidrage, selv om de ere anbragte uden Hensyn til Lynbeskyttelsen, som Regel til Formindskelse af Lynskaden
En Forøgelse af Lynildsfaren paa Grund af Ufuldkommenheder ved Lynaflederen kan i Almindelighed ikke
befrygtes.
4) Forgrenede Ledninger af Jern skulle mindst være 50 O mm., ikke forgrenede mindst 100 Q mm.
i Tværsnit. For Kobbel’ behøves kun Halvdelen af disse Tværsnit. Zink skal mindst have lVs Gang og Bly
mindst 3 Gange saa stort Tværsnit som angivet for Jern. Lederen skal være stormsikker baade med Hensyn
til Form og Befæstelse.
5) Saavel Forbindelserne mellem Ledningernes enkelte Dele som mellem disse og andre Metaldele skulle
gøres faste, tætte og solide samt have saa stor Berøringsflade som muligt.
6) For at Lynaflederen stadig skal kunne holdes i god Stand bør sagkyndige Eftersyn foretages af og
til. Ved disse Efrersyn maa det undersøges om der ved Bygningen i Mellemtiden er foretaget Forandringer,
som kræve tilsvarende Ændringer eller Tilføjelser til Lynaflederanlæget.
111. Regulativ for Udførelse af Lynafledere.
De heri indeholdte Bestemmelser angive de mindste Fordringer, som bør stilles til Lynafledere; at gøre
disse fuldstændigere er heldigt, idet det bevirker en yderligere Sikkerhed mod Lynildsskade.
Om end Principperne for Lynafledere ere de samme for alle Bygninger, bliver der dog, paa Grund af
de særlige Forhold ved Straatagene og disses store Brandfarlighed, ved Udførelsen af Lynaflederanlægene en
Del Forskelligheder for Bygninger med blødt og haardt Tag, hvorfor disse ogsaa her skulle behandles hver
for sig.
A. Straatækkede Bygninger.
I. Planlæggelse af Lynaflederanlæget.
Medens Fig. 1 viser en perspektivisk Fremstilling af Lynaflederen paa en enkelt Bygning, viser Fig.
2—4 i Grundplan Lynaflederene paa nogle forskellige Gaarde. Lynaflederne ses at være en Art Metalnæt, der
er lagt over Bygningerne: Vidden af Nættets Masker, d. e. Afstanden mellem 2 Nedløb maa højst være
20 Meter.
Da man ikke kan sætte Lynaflederen i ledende Forbindelse med den stærkt forgrenede Jerntraad,
som eventuelt er benyttet til Bindingen af Taget, maa man holde Lynlederne i Afstand derfra og de anbringes