Nogle Bemærkninger om Danmarks Klima
Uddragne af 10 Aars Vejriagttagelser paa Landh. Selskabets Stationer

11 hvorimod denne nogenlunde faaes ved at holde os tilMaane- dernes Middelvarme, som beregnet for alle 10 Aar fin- des meddelt i hosstaaende Tabel. For de Stationer, hvor Iagttagelserne ikke have været i Gang i 10 Aar, er de manglende Aars Varme fundet ved at sammenligne dem med andre Stationer, og som saadanne Reduktionsstationer er for Skaarupgaards og Silkeborgs Vedkommende valgt et Middeltal af Viborg og Tarm; for Eflelund, Gjerlev, Dau- gaard og Ryslinge er brugt et Middel af Viborg, Tarm og Majbolgaard; og for Sct. Nicolai er Næsgaard brugt. Et anskueligere Billede af Maanedernes Middelvarme for disse 10 Aar saaes af nedenstaaende Kort, af hvilke I og II fremstille Isotermerne (be Linier, der gaa gjennem alle de Steder, som have samme Middelvarme) i Januar og Juli, Aarets koldeste og varmeste Manned og III Varmeforholdene i April. Til en Fuldstændiggjorelse af Kortene er der tilføjet en Del udenrigske Stationer. Disse ere Mandal, Goteborg, Halmstad, Wexio, Carlshamn, Lund, Putbus, Wustrow, Eutin og Otterndorf. De uddragne Middeltal for disse Stationer ere rettede til sandt Middel og til Aarene 1861—70 paa en Maade analog med vore egne Stationer. Desuden er Wexis paa Grund af sin store Hojde, 450', reduceret til Havet. Juli Maaneds Isotermer eller Varmelinier, Kort II, have altsaa folgende Hovedtræk: I Tyskland og Sverrig er Temperaturen forholdsvis hoj; over Vesterhavet og Kattegat paa den ene Side og Dstersoen paa den anden er den lav. Imellem de 2 forste Have gjor Jylland en Afbrydelse ved at frembringe et varmere Strog, der dog ikke nær naaer det svenske i Intensitet. Dstsjcelland og vore sydlige £)er nyde i hsj Grad godt af Varmeforbindelsen mellem Sverrig og Nordtyflland. I Januar, Kort 1, er Varmefordelingen omtrent omvendt: lav i Sverrig og Nordtyflland, hoj i Vesterhavet og tildels i Kattegat, mellem hvilke Nørrejylland gjor en svag Afbrydelse, og forholdsvis ret hoj i Dstersoen, især naar man tager dennes Nærhed ved det store Fastland og dens ferskere Vand,