Nogle Bemærkninger om Danmarks Klima
Uddragne af 10 Aars Vejriagttagelser paa Landh. Selskabets Stationer
Forfatter: Poul La Cour
År: 1872
Forlag: C.G. Wibes Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551.5 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000258
Forelagt i det Kgl. Landh. Selskabs Møde d. 15. Maj 1872
Særtryk af Tidsskrift for Landøkonomi
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
der om Vinteren lettere bliver tilfrosset, i Betragtning. Imellem
Kattegat og Øfterføen gjor endvidere Sjælland sin Virkning
gjceldende. Derimod styder der sig en varm Tunge hen over
Sønderjylland og vore sydlige Øer, begrænset mod Syd af
Tyskland, imod Nord af Norge, Nørrejylland, Sjælland og
Sverrig, og tabende sig henad Dstersoen. I Egnen Aarhus-
Vejle er Temperaturen temmelig lav; men dette hidrører uden
Tvivl fra, at de to herværende Stationer, Skaarupgaard og
Daugaard, begge ligge temmelig hojt over Havet, nemlig hen-
holdsvis 260' og 200', saa at Temperaturen i den ovrige
Del af denne Egn sandsynligvis er højere.
Paa Kort Ill er der paa de forskjellige Steder noteret den
Dato i April, da disses Temperatur naaer op til 6° C. Denne
Dato er for de enkelte Stationer beregnet saaledes: Middel-
varmen af Kjøbenhavns 88 Aars Iagttagelser giver en jævn
Gang gjennem Aaret fra Femdogn til Femdogn; naar da en
anden Station f. Ex. Viborgs Middelvarme for April er
0,56° højere end Kjøbenhavns, saa forhøjes Kjøbenhavns Fem-
døgnstemperatnrer med 0,56°, og man har da Femdogns-
temperaturerne i April for Viborg, hvorefter den Dato, da
Varmen i Viborg naaer op til 6°, let lader sig finde. Paa
lignende Maade er den Dato i Oktober fundet for hver enkelt
Station, da Temperaturen synker ned til 8° C.
Kortet med de Datoer, da Temperaturen i April stiger
op til 6° (Kort 111) giver en Forestilling om Foraarets
Indrykning i Landet; thi naar man konstruerer Kort for
andre Temperaturers Indrykning, viser det sig, at Kurvernes
Former forblive væsentlig de samme endnu i Maj Manned.
Denne Indrykning steer væsentlig sydfra. Senere dukker For-
aaret frem paa Sjælland, styder Dagen efter en Tunge opad
Jyllands Midte, dukker atter den folgende Dag frem i Skaane
og udbreder sig fra disse Steder videre. Forst temmelig sent
naaer det ud i Østersøen, der —- som Femaarsberetning
1861—65 angiver — om Foraaret trykker Temperatnren med
Smeltevandet fra Sverrigs og Ruslands Floder.