Om Molersten

14 H. I. Hannover: Mængde Forsøg, der udførtes ved Statsprøvearistalten, men desan- gaande kan henvises til Anstaltens Medelelse IX* **)). Det blev nu med indhentet Samtykke fra Skrikes Stiftelse be- stemt, at man skulde forsøge at erhverve en Afgravningsret ved Ejerslev, og Kaptajn Loof og Ingeniør Fischer-Møller rejste derfor i Slutningen af Oktober 1903 op til Mors og erhvervede for Stiftelsen en saadan Afgravningsret. Der sendtes derefter en Vognladning Moler derfra ned til Kap- tajn Loofs Teglværk, Vindø Teglværk ved Hobro, hvor der, ved hans velvillige Imødekommenhed, fremstilledes Sten paa forskellig Maade ved Maskinstrygning, Klapning, Presning etc. Nævnte Meddelelse indeholder nærmere Beskrivelse om de Van- skeligheder, der viste sig ved Fabrikationen i det store, og hvorved navnlig Tørringen af de formede Sten før Brændingen viste sig be- sværlig, idet Moleret meget modstræbende slipper sit Vandindhold. Men tillige viste det sig, at Fabrikationen i det store var mulig, uden at dog Rentabiliteten kunde bedømmes. Hvad der navnlig var mærkværdigt baade ved de i Laboratoriet lavede Prøvesten og ved de paa Teglværket lavede Mursten, v a r deres i Forhold til Letheden store Styrke. Stenene havde i Reglen, skønt de kun vejede det halve af en almindelig Mursten, omtrent samme Styrke imod Knusning*). Dette vakte saa megen Opsigt, at den tekniske Attaché ved det herværende tyske Ge- sandtskab gjorde Indberetning til sin Regering om Stenene, for at man kunde gaa i Gang med at finde, om der ikke i Tyskland fandtes- Moler. Saa vidt vides er dette ikke lykkedes. Der findes flere Steder ret ren Kiselgur, men denne plejer man at blande Ler i, for at faa Sten deraf til at hænge sammen ved Brændingen, og intim Blanding af Ler med Kiselgur er meget vanskelig, da Kiselgur er saa let. Det er da et besynderligt Held, at man paa Mors finder denne Blanding udført grundigt og i rigtigt Blandingsforhold fra Naturens Haand. *) »Ingeniøren« 1904, S. 177. **) En almindelig Molersten af Murstensstørrelse har en Styrke af c. 150' kg pr. cm2, men smaa i Laboratoriet brændte Prøvesten have en Styrke af indtil 600 kg, ja, naar de er haardt brændte, kan Styrken endog naa indtil c. 1600 kg pr. em2, men i sidste Tilfælde ere de ikke lette.