Om Molersten
Forfatter: H. I. Hannover
År: 1912
Serie: Særtryk af Fysisk Tidsskrift
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 45
UDK: 691.3
Foredrag Holdt i Selskabets for Naturlærens Udbredelse den 27. Marts 1912
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Molersten.
Som Fordele, Molersten vilde byde, tænkte Lerlaboratoriets
Bestyrelse sig nu følgende:
Formedelst deres Lethed vilde Transportomkostnin-
gerne paa Skib og Vogn blive mindre end hidtil, og ved Opbæring
paa Bygninger maatte Stenene være at foretrække for almindelige
Mursten; hvis man regner, at Molersten veje det halve af almindelige
Mursten, maatte man paa mange Steder ved Muringer kunne bruge
Sten, hvis Højde var saa stor som to ovenpaa hinanden murede
Murstens og derved lette Murerarbejdet og spare Kalk,
da Fugernes Antal bliver mindre, og Tid, da Muringen bliver hur-
tigere, ligesom Stablingen i Ovnene samt Nedtagningen, Læsningen
og, Aflæsningen vilde blive nemmere.
Molerstenene maatte kunne finde Anvendelse til S k i 1 1 e r u m-
s t e n og H v æ 1 v i n g s t e n samt som B a g m u r i n g s s t e n og
endvidere til Beklædning af Søjlerne i Jernkonstruk-
tioner, til Filtr er s ten, til F o r ni s t e n til Isolation dannede
ved før Brændingen at blande Molermassen med Savsmuld, Kork-
smuld etc. samt til L e g e t ø j s k 1 o d s e r; endvidere kunde de
haardt brændte Sten formentlig anvendes til Y d e r m u r i n g og
d e r a a, u b r æ n d t e Sten til Indskud.
Det maatte derfor være Lerlaboratoriets Bestyrelse maglpaalig-
gende, naar saadan Mulighed forelaa, at bringe Sagens videre Ud-
vikling i det bedste Spor, hvorfor Lerlaboratoriets Bestyrelse under
den 4de Marts 1904 tilskrev Administrationen for Skrikes Stiftelse et
Forslag om at lade den erhvervede Afgravningsret imod et forholds-
vis ringe Vederlag gaa over til et Aktieselskab, som skulde søges
dannet af saa mange danske Teglværksejere som mulig, for at disse
kunde nyde godt af en eventuel, ny Industri i Stedet for at faa den
at føle som en Konkurrent.
Skønt Skrikes Stiftelse indgik herpaa, bristede Sagen af Mangel
paa Forstaaelse og Tilslutning fra Teglværksejernes Side, og lang
blev den Vej. ad hvilken man maatte gaa for at faa kaldt en stor
Fabrikation tillive. Vanskelighederne herved viste sig større end
ved Laboratorieforsøgene, og saaledes vil det i Reglen gaa, at det
er lettere at gøre en teknisk Opfindelse end at føre den ud i Praksis.