ForsideBøgerOm Molersten

Om Molersten

Forfatter: H. I. Hannover

År: 1912

Serie: Særtryk af Fysisk Tidsskrift

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 45

UDK: 691.3

Foredrag Holdt i Selskabets for Naturlærens Udbredelse den 27. Marts 1912

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
Om Molersten. Som Fordele, Molersten vilde byde, tænkte Lerlaboratoriets Bestyrelse sig nu følgende: Formedelst deres Lethed vilde Transportomkostnin- gerne paa Skib og Vogn blive mindre end hidtil, og ved Opbæring paa Bygninger maatte Stenene være at foretrække for almindelige Mursten; hvis man regner, at Molersten veje det halve af almindelige Mursten, maatte man paa mange Steder ved Muringer kunne bruge Sten, hvis Højde var saa stor som to ovenpaa hinanden murede Murstens og derved lette Murerarbejdet og spare Kalk, da Fugernes Antal bliver mindre, og Tid, da Muringen bliver hur- tigere, ligesom Stablingen i Ovnene samt Nedtagningen, Læsningen og, Aflæsningen vilde blive nemmere. Molerstenene maatte kunne finde Anvendelse til S k i 1 1 e r u m- s t e n og H v æ 1 v i n g s t e n samt som B a g m u r i n g s s t e n og endvidere til Beklædning af Søjlerne i Jernkonstruk- tioner, til Filtr er s ten, til F o r ni s t e n til Isolation dannede ved før Brændingen at blande Molermassen med Savsmuld, Kork- smuld etc. samt til L e g e t ø j s k 1 o d s e r; endvidere kunde de haardt brændte Sten formentlig anvendes til Y d e r m u r i n g og d e r a a, u b r æ n d t e Sten til Indskud. Det maatte derfor være Lerlaboratoriets Bestyrelse maglpaalig- gende, naar saadan Mulighed forelaa, at bringe Sagens videre Ud- vikling i det bedste Spor, hvorfor Lerlaboratoriets Bestyrelse under den 4de Marts 1904 tilskrev Administrationen for Skrikes Stiftelse et Forslag om at lade den erhvervede Afgravningsret imod et forholds- vis ringe Vederlag gaa over til et Aktieselskab, som skulde søges dannet af saa mange danske Teglværksejere som mulig, for at disse kunde nyde godt af en eventuel, ny Industri i Stedet for at faa den at føle som en Konkurrent. Skønt Skrikes Stiftelse indgik herpaa, bristede Sagen af Mangel paa Forstaaelse og Tilslutning fra Teglværksejernes Side, og lang blev den Vej. ad hvilken man maatte gaa for at faa kaldt en stor Fabrikation tillive. Vanskelighederne herved viste sig større end ved Laboratorieforsøgene, og saaledes vil det i Reglen gaa, at det er lettere at gøre en teknisk Opfindelse end at føre den ud i Praksis.