Om Molersten

Om Molerstem). Af H. I. Hannover. Ds. kgl. Højhed, højtærede Forsamling' Naar jeg i Aften skal have den Ære at tale om Molersten, er det, fordi jeg har tænkt, at det kunde interessere dette Selskabs Medlemmer at høre om en betydelig, ny, dansk Industri, som er skabt paa Basis af Undersøgelser, udførte ved Statsprøve- anstalten i dette Aarhundredes første Aar. I. Molerlejerne paa Mors. Navnet Molersten hidrører fra, al det drejer sig om brændte Sten, fremstillede af det saakaldte Moler, som er den største Af- lejring, vi have i Danmark af D i a t o m é k i s e 1. Diatomékisel er en Dannelse, der henhorer til Tertiærperioden og beslaar af Skaller af lave Planter, de saakaldte K i s e 1 a 1 g e r eller Diatoméer. Disse yderst smaa Planter bestaa kun af en enkelt Celle eller en Kæde af forbundne Celler; Planten udskiller Kiselsyre i Cellernes Vægge. Disse Vægge blive saa gennemtrængte af Kiselsyre, at de blive uforgængelige og i væsentlig Grad kunne bidrage til Dannelse af Jordlag. Mærkværdigvis danne Væggene ligesom Bund og Laag i en Æske, idet Laagets Bande gribe uden om Bundens, og derfor kaldes Væggene for Skaller. Nogle Arter af Kiselalger trives i ferskt, andre i salt Vand; de mange forskel- lige Slags, hvis Skaller danne Moleret, ere alle saadanne. som findes i salt Vand. De allerfleste Kiselalger ere mikroskopisk smaa; i Moleret findes dog en enkelt, linseformet Art. der er saa stor, at den til Nød kan ses med blotte Øjne. Man regnede i gamle Dage Kiselalgerne til Infusionsdyrene«; derfra stammer Ud- trykket »Infiisoriejord«, som jævnlig har været brugt om Moleret og ogsaa om udenlandsk Diatomékisel, der ogsaa ofte kaldes Kiselgur. *) Foredrag holdt i Selskabet for Naturlærens Udbredelse d. 27. Marts 1912.