Om Molersten

2 H. I. Hannover: Tager man et Stykke tørt Moler i Haanden, mærker man straks paa den ringe Vægt*), at det ikke er et Stykke Ler. Det er nemlig saa porøst, at det kan indsuge sin egen Vægt Vand. Det var denne Egenskab ved Kiselgur, som medførte Nobels Opfindelse af Dynamitten. Ved en Transport af Flasker med Nitroglycerin, hvor- ved nogle af disse gik itu, viste det sig nemlig, at Kiselgur, hvori de stod pakkede, opsugede Nitroglycerinen med stor Begærlighed, og Nobel fremstillede da el nyt Sprængstof, Dynamitten, af Kiselgur, der havde opsuget Nitroglycerin, hvorved man fik et Sprængmiddel i fast Form i Stedet for Vædsken Nitroglycerin. Dette Sprængstof havde nemlig afstedkommet store Ulykker, f. Eks. ved, naar det hældtes i Borehuller, at flyde gennem Spalter i Klipperne, saa at det senere paa uanede Steder gav Eksplosioner ved tilfældige Stød. Porøsiteten hos Moleret skyldes i hvert Fald de mange, smaa, tomme Bum mellem de enkelte Kiselskaller og uden Tvivl ogsaa Rillerne imellem Skallernes mange, fine Ribber, men sandsynligvis tillige, at Skallerne kunne være fint gennemhullede**). Porøsiteten har stor Betydning, idet den f. Eks. gør Molersten meget lette og for- medelst Luften i alle de smaa Porer udmærket varmeisole- rende, hvilket sidste jeg skal komme tilbage til i Afsnit IV. Men Letheden kan jeg vise med det samme ved et Par simple For- søg, idel De her ser, at to Molersten ikke veje mere end én Mur- sten***), og at en Molersten, hvis Overflade er tættet med Shellak- spiritus, saa al den ikke suger Vand, kan flyde paa Vand. Hvis den ikke var tættet med Skellakspirilus, vilde den kun flyde, til den fik suget Vand ind. Det er ikke den Slags Sten, man har tænkt paa. da Udtryk som f. Eks.: »Den Sten, man ikke kan løfte, lader man ligge«, eller »der faldt en Sten fra mit Hjerte« opfandtes. Under Mikroskopet ser man straks, at man har Moler og ikke Ler for sig. I Stedet for de spiaa, bitte Mineralkorn og utydelige Mineralfnug, som sammensætte almindeligt Ler, eller rettere ved *) En m3 tørret Moler vejer i sammenrystet Tilstand henved 580 kg. **) Dette mener Prinz & van Erméngem i deres Afhdl. om nogle Diatoméer i jyske Cementsten i: Annales de la Soc. beige de Microscopie 1883, t. VIII, p. 25, — en Antagelse, der dog har vakt Opposition, se do. 1885, t. XI, p. 147. ***) Medens en dansk, flammet Mursten sædvanlig vejer c. 2,4 kg, vejei’ en Molersten c. 1,2 kg, altsaa omtrent det halve.