Statsbanedriften
1867-1892

om Statens Overtagelse af de jydsk-fynske Jernbaners Drift, gjennemført af Indenrigsminister Estrup, og ende med Loven af 12. April 1892 om Statsdanedriftens Ordning, gjennemført af Indenrigsminister Ingers- lev. Efter 25 Aars Forløb naar man altsaa til den endelige Ordning — og det er meget forstaaeligt, at der maatte hengaa en rum Tid for at erhverve tilstrækkelig Erfaring til at afgjøre en saa vigtig Sag, der nu maa siges at have fundet en tilfredsstillende Løsning og hvis videre Gjennemførelse vi med Tillid imødese ved den forestaaende Behandling af det Rigsdagen forelagte Finanslovforslag. • Derefter følger en Fortegnelse over Anlægsomkostningerne, over Statsbanenettets Omfang og en Tidstavle for Aabninger og Baners Overtagelse. Endelig kommer man til Driftsresultaterne — Statsbanernes Indtægter, Udgifter og Overskud — og her tror jeg det vil være Stedet at omtale Jernbaneraadets Virksomhed og Betydning. Jernbaneraadet, som blev dannet ved kgL Anordning af 29de September 1886, holdt sit konstitue- rende Møde i Maj 1887 og begyndte sine egentlige Forhandlinger i December s. A. Det var et ret betyd- ningsfuldt Tidspunkt, paa hvilket Raadet traadte sammen. Siden 1880, da de sjællandske Baner erhver- vedes, vare de aarlige Indtægter vel stegne med henimod 2 Mill. Kroner, men samtidig vare Udgifterne voxede med over 4 Mill., saa at Overskuddet var dalet fra godt og vel 4 Mill, til knap l3/4 Mill. Kr. En fælles Styrelse af Statsbanerne var vel dannet i Slutningen af 1885, men endnu stod hver Landsdel med sine særlige Taxter. Forholdene have forandret sig væsentlig siden den Gang. Der har været udfoldet et betydeligt Arbejde saavel paa Kjøreplans som paa Tarifomraadet, og Virkningen deraf fremtræder saavel paa Indtægts- som paa Udgiftssiden. Paa Kjøreplansomraadet minder jeg om Kjøreplanerne af Juni 1888, af Juni 1890 og af Mai 1892. Resultatet af disse Foranstaltninger kan i Korthed skildres saaledes, at vore Forbindelser med det nordlige og sydlige Udland nu i ingen Henseender ere ringere, men i adskillige Henseender ere væsentlig bedre end efter den store Kjøreplan af 1886, og at der paa samme Tid er gjennemført en mere økonomisk lokal Drift. Paa Tarifomraadet nævner jeg Kreaturtarifen af Juni 1889, der indførte nye ensartede og nedsatte Taxter for alle Statsbanerne, Godstarifen af Juni 1890 med sine Nedsættelser af Fragten paa de længere Afstande og Frimærkepakkereglementet. Tabellerne over Kreatur- og Godsfærdselen vise disses raske Stigning og Tabellen over Indtægterne og Udgifterne give det samlede Billede af Driftsresultaterne. Det viser sig da, at Indtægten, som i de 7 Aar fra 1880—81 til 1887—88, trods Banenettets sam- tidige Udvikling, kun var steget med henimod 2 Mill., i de 4 sidste Aar indtil 1891 —82, uden at nogen Forøgelse af Banenettet har fundet Sted, er steget med henimod 3 Mill., medens samtidig Udgiften kun er voxet med P/2 Mill, imod over 4 Mill., saaledes at Overskuddet er voxet fra l3/4 til 3 Mill. Kr. Grunden til denne Fremgang kan nu vel ikke søges paa et. enkelt Punkt, men maa tilskrives en Række samvirkende Omstændigheder. Men en ikke ringe Andel kan der sikkert tilskrives de Foranstalt- ninger paa Kjøreplans- og Tarifomraadet, som det er lykkedes Bestyrelsen efterhaanden at gjennemføre med Jernbaneraadets indsigtsfulde Bistand. Jeg bringer herved Statsbanernes bedste Tak derfor og retter den særlig til den højtærede Formand, som med saa stor Kyndighed har vidst at styre Skibet i det ret ofte vanskelige Farvand. DHrr. ville have set. hvor stor finansiel Betydning vore Forhandlinger have haft — overhovedet have jo næsten alle disse en saadan Betydning — og Forholdet har hidtil været det, at, naar Resultatet al vore Forhandlinger forelaa for Indenrigsministeren, saa havde han Myndighed til at træffe den endelige Afgjørelse paa Statsbanedriftens Omraade. Ved Loven af 12. April er dette Forhold forandret, idet Bud- gettet skal optages paa Finanslovforslaget. Deraf følger, at Forslag af virkelig finansiel Betydning vanske, lig kunne forelægges her i Raadet med nogen Nytte og Udsigt til virkeligt Udbytte. Men naar saadanne Forslag maa udelukkes fra Forhandling, skjønner jeg ikke rettere, end at Rammen bliver saa begrænset og Nytten af Forhandlingerne saa ringe, at Jernbaneraadets Stilling maa blive tvivlsom, medmindre der maatte kuime findes andre Former for dets fortsatte Virksomhed. Hvad jeg her har sagt, gjælder jo alle- rede om det Forslag, som nu foreligger til Forhandling. TEKNISK BIBLIOTEK Danmarks tekniske Højskole København. — Nielsen & Lydiche.