Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

10 For det forste vor det meget vanskeligt i gamle Dage at faa Glasmagere og navnlig dygtige GlaSinagere til at udvandre fan langt noMma, faaledes font man ser det for Bohmernes og Hessernes Bedkonnnende ved Anlæget af Hytten i Ry Skov. Flere Lande, f. Eks. Venedig, forbod tilmed i sin Tid sine Glasniagere at ud vandre. Ja Venedig skrev endog efter bent, hvis de alligevel gjorde det, og hvis de ikke kom inden en vis Frist, blev hele deres tilbageværende Slægt kastet i Fængsel. Hvis heller ikke dette battede, blev der tilslut sendt Mordere ud efter dem. Saadauue Biord er konstateret endog til belt inb i Midten nf det 17. Aarhundrede. Til Gjeu- gjæld havde sna de venetianske Glasmagere Lov ti! at gifte sig ind i Byens fineste Familier, hvad ber ikke var forundt andre uadelige. Ligesaa livsfarligt var det at forsøge at udlokke venetianske Glasmagere. Da sna- ledes den franske Minister Colbert 1664 bad fin Gesandt i Venedig om at skaffe nogle venetianske Spejlmagere til Frankrig, skrev denne tilbage, at han risikerede at blive kastet i Kanalerne, hvis hau prøvede derpaa. Grmuden til vor Glasindustris ringe Fremgang be- roede endvidere paa, at vi manglede Raaprodukter og Brændsel. Vi havde ikke Sverrigs vældige Skove at Hugge løs paa og var begyndt at værne saa smaat om dem, vi Havde. Endvidere levede vi unber ulykkelige politiske og okonomiske Forhold med llaar og Krige, som vore Konger skaffede os paa Halsen, og Folket forfuskedes af ben faderlige Maade, Hvorpaa Landet styredes. Endelig var Rorge jo forenet med Danmark indtil 1814, og her fandtes der langt gunstigere Betingelser for en Glasindustri enb uede i Danmark, hvorfor vgfaa Regeringen fra en. 1740 bestemte sig til at Henlægge de forenede Kongerigers Glasværker til dette Land. Men ogfaa paa andre Steder, der i sin Tid horte til Danmark, var man paa Færde, faaledes Paa Øen Øsel, i Skaane og Holsten.