Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

Nige. Ved Hjælp af nogle.af Jnngs Arbejdere og en dygtig Svensker font Leder bragtes den dog igang, nten forflyttedes snart derefter til Kungsholmen, Hvorpan Jungs Hytte forflyttedes til Finland. Værket paa Eingsholmen forfærdigede Drikkeglas og Pokaler efter venetianske Møn- stre. Det var i lang Tid den eneste Hytte i Landet og bestod til ind i Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Forst Heni ntg ti Midten nf 1700 'erne kom der Fart i Glasindustrien i Sverrig, sammen med den ovrige Fabrikindnstri, ved Myndighedernes Hjælp. 1730 anlagdes et Værk i Vjorknæs i Stokholms Lehn, der synes at være standset 1785, og noget senere opstod de endnu bestaaende Værker i Sando (1750), Kosta (1741—13), Liljedahl (1781) og Limmared (1740). J 1763 anlagdes en Flaskehytte i Gøteborg, der holdt sig til Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Der har desuden været Hytter i Cedersberg i Östergötlands Lehn, i Bromo, Laaugvik ved Piteaa, Skonvik ved Sundsvall samt i Aarnæs i Skaraborgs Lehn og maaske flere endnn, tuen Kilderne til den svenske Fabriknærings Historie er indtil henimod 1830 meget mangelfulde. Forst fra c. 1830 bliver de nogen- lunde paalidelige. I 1829 berettes der, nt der eksisterede 13 Værker med 627 Arbejdere i Bromø, Gedersberg, Johannis- holm i. Dalarne, Kosta, Liljedahl, Limmared, Laaugvik, Reymyra <1808), Snudo, Simmonde- boda i Kalmar Lehn, Skonvik, Strømbæk i Vester- botten og Solje. I 1839 var der 13 Værker med 602 Arbejdere, i 49. var der 16 med 671 Arb., i 59 var der 21 meb 1274 Arb., i 69 var der 27 med 1139 Arb., i 79 var der 29 med 1563 Arb., i 89 var der 35 med 2562 Arb., og i 98 var der 5Q med 4655 Arbejdere, ^il Arbejderne regnes ogsaa de Mindreaarige. Som Mindreaarige ansaa man fra 1830— 62 unge Atennesker under 15 Aar og ester den Tid under 18 Aar.