Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

19 muligt vedhængende Jærn fra Piberne og Jærnene. I Flaskehytterne tager man det ikke saa nøje og sigter aller højest Skaarene, hvis de ikke indlægges, font de er, med Propper, Staaltraad og Etiketter. Hvor der er nok at gjøre med Glasskaarene og Glas- affaldet, gjores disse Arbejder af særlige Skaarrensere; ellers gjores de af Mængblanderne, Smelterne eller af alle Arbejderne i Hytten skiftevis hver Uge. Sandet skal være saa fint, lost, ensartet og jærn- frit font muligt til fint Glas. Tet slemmes maaske for at saa fjærnet Bluldet, tørres i Solen eller over Var- meror eller temples op i en Tempelovn eller brændes i en Brændovn, hvorefter det sigtes. Til meget fint Hvidtglas bliver det maaske ekstra syret og malet. Disse Arbejder foretages af Mængblanderne, Smel- terne eller Skaarrenferne; Malningen gjores maaske af Mollemændene. De andre Stoffer pulveriseres. I mattge Hytter, navnlig i fnian, faas næsten alle Raastofferne i pul- veriseret Tilstand, og der knitfes allerhøjest nogle Mergel- ktninper as Mængblanderne. Saaledes er det i alle -danske Flaskehytter. I andre Hytter, navnlig i store, gjores Pulveriseringeir i selve Hytten af Møllemæitdene eller af Pottemagerne. Derpaa afvejes alle Stofferne, de finere Stoffer meget nøjagtigt i et Laboratorium af Kemikere, de grovere paa Slump i et Skur af Mængblanderne, Smelterne eller Pottemagertte. Derpaa blandes det hele fatninen i Mænghufet af Mængblanderne, Smelterne eller Pottemagertte. Detr fær- dige Blattdittg kaldes Mængen eller Mængden. Mættg- blanderne arbejder maaske ved Siden af fottt Gaards- karle, renser Kloaker, kører Kul, gaar Byærinder o. l. I mindre Hytter sker Blandingen for Haanden paa et Stengulv eller i et aabent Trug, i Flafkehytterne ved Hjælp af ett Skovl, i Hvidtglashytterne ved Hjælp af et Hyppejærn med Huller i, den faakaldte Rager. I større 2*