Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

22 Grund nf den kvælende Hede. Indsætningen i Glasovnen sker igjennem Brothullet, ogsaa kaldet Brotlokket eller Stophullet, der findes i den ene Ende nf Ovnen eller ved Siderne, et for hver Potte. Det lukkes med eu ftor Sten. Lignende Huller findes i Tempelovneu. En Gong om Ugen, i Reglen Lordag Aften, vendes de anbne Potter af Glaspusterne gjennem Brothullet, for nt Ilden skal tære lige meget pnn begge Siderne. Hvis Potterne revner i Glnsovueu, stoppes Revnen derved, at Potten vendes gjennem Stophullet, og der sættes en kold Sten for Revnen. I Svprrig holder en Potte 4—6 Manneder. Te ubrugelige Potter udtages nf Glaspusterne paa ben Mande af Ovnen, at de med Jæruftænger væltes ned paa lave Vogne og kores ud i det Frie. Efter Afkølingen kores de til Mollen, hvor Glasfet staas af dem, og de felv flnas i Skærver og males af Mollemændeue. Til Fyring anvendes dels direkte Ild (Ved, Torv, Stenkul), dels indirekte Ild (Gas). Ved anvendes nu kun ganske enkelte Steder, fanledes i Venedig og i meget skovrige Egne f. Eks, i Sydtysk- land. Forbrændingsgasserne i Bedovnen afledes gjennem Anfangerhullerue og gnar nltfnn nd i Værkstedet. Ved Stenkulsfyring afledes Forbrændingsgasserne til Skor- stenene gennem Huller i Ovnens Vægge. Fra 1850 begyndte man nt anvende selvgjort G as, der indledede en Revolution i Glasindustrien, idet denne derved blev gjort uafhængig nf Brændselet og dermed af de lokale Forhold. Torv, Brunkul, Stenkul, Koks, selv det sletteste Brændsel kan herved anvendes. Samtidig forbedredes Forbrændingen nf Brændselet, hvorved der vp- unnedes en ren Flamme uden Sod og Flyveaske, en bedre Foring og Regulering af Flammen, Højere Varmegrader og Skaanfel af Potter og Ovne. Der findes flere, vistnok 5 forskellige Systemer. J 1856 indfortes Forvarm niug og Gasfeu (Regenerativovne), hvorved Forbræn