Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

24 Smeltningen foretages, fordi Kiselsyren ved Hof Temperatur kan uddrive selv temmelig stærke Syrer af deres Forbindelser. Varmen i Glasovnen naar op til 1200—2000 Gr. C. Lettest Paavirkes de knlsur.e Al- kalier og den kulsure Kalk af Kiselsyren, vanskeligere de svovlsure Salte (Glanbersaltet) og Kogsaltet. Te svovlsure Salte mnn dog forst omdannes til svovlsyrlede, Hvilket sker ved at tilsætte 6 —8 °/0 Sut tit Glanbersaltet og Ved maaske ekstra at rore out i det smeltede Glas meb et Stykke Brænde eller smide mere Kul ind derpaa. For meget Kul reducerer Glanbersaltet til Svovlnatrium, der giver Glasset en grim, gul Farve. Te uforandrede svovl- sure Salte og Kogsaltet kan ogsaa sjærnes ved at skum- mes af, sjeppes nd, med en lang Jærnske, en Sjepkel. De samler sig nemlig paa Overfladen af det smeltede Glas som et vandigt Lag, det saakaldte Saltvand (Paa Tysk Glasgalle). Ved Gasfyring og navnlig i Bannerne kan det dog som Regel brændes bort uted .Kul ved nt forøge Gastilledningen, naar det da ikke er for rigeligt, derved at man for at spare har anvendt for mange svovl- sure Salte. Kogsaltet angribes vanskeligt af Kiselsyren og fim ved en meget hoj Temperatur og i Forbindelse med Vanddampe, hvilke sidste ikke overalt er til Stede i det smeltende Glas. Under Silikatdannelsen sker der en livlig Gasudvik- ling i Glasset af Kulfyre fra de kulsure Salte, af Kulilte fra de svovlsure Salte og Kullet, af Svovlsyrling fra de svovlsyrlede, af Vanddamp og af Klor fra Kog- saltet nt. m. Herved kommer Massen i en stærk Bevæ- gelse. Der fyres saa stærkt, som muligt, for at Glasset kan blive saa tyndtflydende som muligt, saa alle Blærerne kan uddrives, og Blandingen blive saa ensartet som mu- lig. Til Slut tager Gasudviklingen as og horer helt op. Ovnen er da hvidglødende, men Glasset indeholder endnu ikke uddrevne Blærer. For at fjærne disse og for yder- ligere at gennemarbejde Glasset, kan man tilsætte et vandholdigt Stos (Kartofler, Brænde) eller Arsenik, der