Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

D. Glassets Formning og Afkoling. Glasmagernes fornemste Værktoj er Piben, et 11/,— 2-/2 Alen langt Jærnrør, der deles i Mundstykket, Skaftet og Navlen, og som paa sin overste Del Har et Haandtag nf Træ, Kork eller Læder, „Vigtigere er dog Glasmagerens Lunger, Hænder og Øjne, som Principalen ikke kan give ham," (Tr. Schaefer), I det følgende vil der kun blive fremdraget nogle enkelte typiske Eksempler paa Tekniken i Glasmageriet. Til Dl- og Vinflasker laves der først en .Post, 3: en lille, tykvægget, hnl, pæreformig Glasklump. Dette gjøres i Danmark paa den Maade, at der ansanges pan Øjemnal en bestemt Mængde smeltet Glas, som trækkes nd foran Pibenavlen paa en Paal, der staar paa Truget, en lille firbenet Jærnvask med Vand i, en. S— 4 Alen fra Glasovnen. Derpaa afrundes Glasklumpen i en Hul Jærnklods, der ligeledes staar pan Truget, og nd- pustes lidt 1—2 Gnnge, hvorefter den maaske indvarmes i Anfangerhullet, hvilket fordres f, Eks. til Eksportflasker. Denne Post udpustes derefter i en Form, der staar paa Gulvet ved Siden af Trnget, hvorefter Halsen fug- tes med Bundjæruet, der staar i Truget, og Flasken skrænges, 3: afsprænges fra Piben ved et raskt Slag paa denne foran Anfangerhullet paa en Karnr og gribes om Bunden med Gaflen. Derpaa indvarmes Halsen og