ForsideBøgerGlasfabrikationen Og Dens Hygiejne

Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

Forfatter: H. Bille-Top

År: 1903

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 80

UDK: 666.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
45 til mindre Tilig gaar det durtigere. Til Flasker Paa 18—16 Potter varer Pustningen i Forvien 15—20 SeWider. Smaa Medicinflasker udpustes i et Nu. Kraften er omtrent den samme til alle Flasker, undtagen til meget store paa flere Potter, da der her skal meget Vejr til, og da de man holdes saa længe i Formen, inden de nskvies saa meget, at de bevarer Fasongen ved Udtagelsen af Formen. Særlig anstrængende er Pustningen til Vinduesglas paa Grund as de store Valser, der skat udpustes. Men da Arbejdet betales godt, kan Tavlemageren tage det mere med illo. Ifølge Layet maa en Glasmager ndpnste til 650 Flasker (Halve eller Hele?) l Kubikmeter Luft under et Overtryk af over 1/10 Atmosfære, og fil 120— 140 dobbelte Vinduesvalser paa 90 Ctm. Længde og 20 Ctm. Diameter 6—7 Kubikmeter daglig i 8 Timer. Det Hojeste Overtryk en Arbejder i nogen Ti^ kan præstere er paa 0,15 Atmo- sfære. Urglasmageren (bouleur) har et lige saa strængt Arbejde og arbejder tilmed 11 Timer daglig og tjener inindre (Layet), Særlig anstrængende er Arbejdet for smaa Motsere og Ballotmagere, der man staa paa Tæerne for nt naa Pibens Mundstykke under Pustningen. Alle Flaskemagere, der arbejder efter den danske Metode, piister; ved nogle as de svenske Metoder puster nogle stadig og aiidre ikke. I Husholdningsglashytterne puster Ballotmageren altid, Forblæseren as og til, Færdigmageren sjældent eller aldrig. Ansangerne og Jndvarmerne i danske Hytter puster ikke, det skulde da være for Lojer i Anholdene (Hvilene). Arbejdet udfordrer et stærkt Muskelarbejde og gores, linnr der arbejdes i Lag, uden Standsning, hvilket sidste maaske er værre end det forste (Layet). Der er ikke Tid til at rette Ryggen, nnnr der arbejdes sammen med andre, Glasset vil ikke ventes paa, og de stærkere Arbejdere forcerer de svagere i Laget. Det er et Tvangsarbejde! I de buenligere betalte Arbejder s. Cks. Flaskemageriet er der mere Jageri end i de bedre