Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

58 Paa Grund af Heden mener han, at de ofte faar stærk Hovedpine, Svimmelhed og Mathed og af og til Hjærnebetændelfe. Enkelte Gange iagttog han saa stærk Hovedpine, at de niaatte tage fri. Om Sommeren iagttog han hyppigt Tilfælde, der stærkt niindede om lettere Solstik. Han fandt ftore Lunger i forskellig Grad hos alle Arbejderne, senere hen i Livet desnden Hjertesygdomme, som en Folge deraf. J Aaret 1890 iagttog han to Blodspytninger, som ikke beroede paa Brystsyge og altfaa velsagtens paa Pnstningen. Paa Grund af Pnstningen fik Glasniagerne ejen dommelig magre, kodlofe, slappe Kinder, der paa Grnnd af den stadige Udspiling og Mnskelsvuildet lidt efter lidt blev blæreagtig udspilede lunder Pnstningen?) Den stadige Rog, der i fugtigt Bejr ofte var ganske tæt og utaalelig, frembragte hyppigt Djeukatarer. Paa Grund af Heden og maaffe tillige paa Grund af Alkoholismen var der hyppig Mave-Tarmlidelser, færlig Maveonder (Dyspepsier). Glaspusternes Udseende var blegt, nfnndt, gnstent, Udtrykket var træt og slapt. Hvis de var begyndt som Burn, fik de hyppigt svagt ndviklede Ben og Led, der gav efter for Legemets Vægt og blev vanskabte. Endvidere fandtes hyppigt Forbrændinger paa Grund af den stærke Hede. Det synes, som om han ikke har iagttaget andre øjensygdomme end de ovennævnte, ejheller Syfilis. Men Her er hans Fremstilling nklar. Fyrnden denne mere sammenhængende Beskrivelse af Glasniagernes særlige Sygelighed, findes der spredte Iagttagelser over de enkelte Sygdomme. Arbejdsinspektoren for Oldenburg skriver i 1900, nt Glasniagerne ofte lider af Luftror- og Lungekatar samt Asthma paa Grund af de tekniske Skadeligheder. Inspektoren for Miudeu skriver i