Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne
Forfatter: H. Bille-Top
År: 1903
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 80
UDK: 666.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
litauere er absolut for stor i Forhold til disses for
holdsvis gode Kanr Den viser tydeligt Teknikens store
Skadelighed.
Endelig er der de rheunra-tiske Tilfælde og
Maveonderne, hvorom der er Enighed mellem Dr.
Schaefer og nordiske Hyttelæger. De vil sikkert ogsaa
sindes i betydeligere Grad end hos andre Arbejdere ved
kommende statistiske Undersøgelser.
Disse Sygdomme bliver vist altsaa Glasviagernes
egentlige Fagsygdomme .1: de Sygdomme, der alene eller
tildels beror Paa^ Tekniken. De er samtidig Glas-
magernes værste Fagsygdomme, da de synes vanskeligst
at kunne udryddes. Rent teoretisk set synes dette ogsaa
antageligt. Glasmagerne skal puste, de skal se ind i
Ilden, de kan ikke ganske undgna Træk og Kulde, de
skal drikke, da de skal svede, og de skal arbejde i et,
vm jeg san maa sige, konstant romersk Bad, Hvor Luften
tilmed er fordærvet nf Kulilte og maaske ogsaa af
Arsenikdamp og Svovlsyrling fra det smeltende Glas.
Hvis jeg skulde karakterisere Teknikens Indvirkning
pæn Arbejderne i faa Ord, maakte det blive saaledes,
at den i betydelig Grad slider, slapper og ælder Or-
ganismen. Det nytter ikke, at man nævner Eksempler
pan gamle Glaspusteres de vilde være blevne maaske 15
Aar ældre, hvis de havde været ved et sundere Fag, og
hvis alt andet ellers havde været lige.
b. Sliberne.
Dr. Schaefer mener, ot rheumatiske Lidelser
og særtig Ledderheumatisme er ret hyppige paa
Grund af Fugtigheden, Kulden ag den siddende Killing.
Han mener, nt en Hndlidelse i Pemphigus) mellein
Fingrene er meget udbredt. Den bestaar i smna klare
Blærer, der brister og efterlader smertefulde Saar og
ender i fordybede Ar. Undertiden strækker Lidelsen sig
helt ind i den hnle Haand. Deu kommer let igen hos
mange Arbejdere. Lidelsen skyldes sandsynligvis Ind-