Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

71 Vilde være, om hver Mand kun brugte sine egne Piber, hvad der vist ikke er uigennemførligt. I Tyskland kommer Arbejdernes Hænder i Beroring med det smudsige Vand i Trugene, hvorved de let faar Hudlidelser. Det anbefales derfor stadig at tilføre Truget Vaud fra neden af, idet Vandet og det paa Overfladen sig samlende Smuds derved stadig løber fra over Trugets Sider. Indførelsen af Maskinpufining vilde være et meget stort hygiejnisk Fremskridt. Derved vilde Arbejdernes Lunger, Hjerter, Underlivsorganer og Munde skannes, Smitten gennem Piberne vilde forhindres, og Arbejdet vilde blive mindre anstrængende og derved forbundet med mindre Sved og Torst. Selve Tekniken vilde derved tillige forbedres, da den menneskelige Brystkasse ikke kan frembringe saa hose Lufttryk, soni er nodvendige til et ganske fuldkomment Fabrikat. Det gunstigste Tryk til Glas- varer er nemlig 0,18 —0,25 Atmosfære, men i Alminde- lighed frembringer Arbejderen hin ct paa 0,005—0,03. Det ældste af den Slags Apparater er „piston 91o= binet", opfundet 1821 uf en Arbejder i Baccarat. Den anvendes ifølge Layet endnu i et stort Antal Hytter, men giver kun en ringe Mængde Lnft og et lavt Tryk. Samme Forfatter omtaler desuden en piston a ressort en boudin, der mnligvis er eit Modifikation nf fore- ganende. Deu har famme Form som en Cyelepumpe, sættes direkte paa Pibens Mundstykke, og Luften drives frem ved en Fjeder, der sættes i Virksomhed ved et Tryk med Fingeren. I 1883 anvendte en Maitre ouvrier lHyttemester?) Bontemps, en Blæsebælg lig Smedenes, til Udpustning af store Glasvalser. Den arbejdede imidlertid stødvis og var upraktisk, da Arbejdet skulde gøres af to samtidig, en til Bælgen og en til Piben, og disse ikke altid kunde gøre det fuldstændig i Overensstemmelse ined hinanden. Den har aldrig faaet Indpas.