Elektriciteten i Landbrugets Tjeneste
Nogle Oplysninger og Raad til Landboere, der enten har eller ønsker elektrisk Lys og Kraft indlagt
Forfatter: Knud Baastrup
År: 1918
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 38
UDK: TB Gl. 621.34 Baas
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6 —
blive enige om hvor Ledningerne skal anbringes, idet det,
særlig i Staldene gælder om at anbringe Ledningerne
paa de tørrest mulige Steder, eventuelt lægge dem udven-
digt paa Ydermuren, hvis Stalden er særlig fugtig. Det betaler
sig at paase dette, da det er Fugtigheden, dei ganske særlig
ødelægger de elektriske Ledninger. Endelig maa Installatøren
forpligte sig til at afprøve den færdige Installation inden
Afleveringen; denne Afprøvning foretages i Overensstemmelse
med Elektricitetskominissionens Forskrifter (§14 a).
Inden jeg gaar over til at omtale den elektriske Hus-
installation, vil det være hensigtsmæssigt at give en mere
almindelig Oversigt og i denne forklare Udtryk og Benævnelser,
som senere vil forekomme.
Elektriciteten frembringes paa Kraftstationen (Centralen)
i Dynamoen eller Generatoren. Ved mindre Værker benyttes
Jævnstrøms-Dynamoer, der som Regel her i Landet drives
af Dieselmotorer (selvfølgelig kan ogsaa Damp- eller Gas-
maskiner anvendes eller Vind- eller Vandkraft). Fra Centralen
føres Elektriciteten gennem særlige Ledninger (Fødelednin^er)
ud til enkelte Punkter (Fødepunkter), og tilsluttes her det
egentlige Luftledningsnet (Fordelingsnettet), hvorfra Ledninger
(Stikledninger) fører Elektriciteten til Gaarden eller Huset,
hvor Elektriciteten benyttes.
Vedstørre Værker(Højspændingsværker) benyttes »Veksel-
strøm«, som frembringes i Generatorer, drevne af en Diesel-
motor eller af Dampmaskiner eller Turbiner. Fra Centralen
føres Elektriciteten »højspændt« til Transformatorerne, som
anbringes i de enkelte Byer eller Samling af Gaarde og
Huse, hvor Elektriciteten skal'benyttes. Fra Transformatorerne
udgaar saa Ledningsnettet ganske som ved de før omtalte
Jævnstrømscentraler, og efter at være passeret igennem
Transformatoren er Elektriciteten ikke mere »højspændt«,